Feriehjemmet Aggershøj i det nordvestlige Martal er blevet solgt til den københavnske investor Hasse Larsen. Ejendommen var udbudt til salg for bare 5 millioner.

Aggershøj har en hovedbygning med 10 værelser og en beboelses-fløj med 18 værelser, som tilsammen udgør 572 kvm beboelse.

Huset ligger på en 5.516 kvm grund med en byggeret på 1.000 kvm.

30 ejendomme

Det er Hasse Larsens plan at fortsætte med at leje de 18 værelser ud, mens hovedbygningen skal gentænkes.

- Jeg har i lighed med mange andre fået øjnene op for Ærø og for mig specielt Marstals mange kvaliteter herunder det unikke havnemiljø med de mange havnerelaterede aktiviteter, siger ejendomsinvestoren Hasse Larsen, som i de seneste par år har købt 11 ejendomme på Ærø og Birkholm.

Ifølge Fyns Amts Avis ejer Hasse Larsen nu 30 Ærø-ejendomme som bruges til udlejning.

Kiosk-købet

Hasse Larsens investeringsselskab Nyhavns Finans har også købt Havnekiosken ved færgelejet i Marstal. Umiddelbart et lidt pudsigt køb og tanken falder straks på omdannelse til Michelin-restaurant, men om det siger Hasse Larsen:

- Havnekiosken skal fortsætte som Havnekiosk og dermed bevare 2 fuldtids arbejdspladser for 2 engagerede damer, der er bosat i Marstal.

Opkøbene

- Husene i Marstal har jeg købt som en langsigtet investering, hvorfor jeg lejer dem ud til helårsbeboelse uden tidsbegrænsning.

- Det har også været som en mulighed for, at ansatte på HCC Bådeværft kan leje en helårsbolig, da det har vist sig svært at tiltrække den nødvendige arbejdskraft udefra, uden at kunne hjælpe dem med en bolig.

- Jeg har også et hus jeg selv bruger, da jeg er på Ærø flere gange hver måned.

Baggrund

Hovedhuset Aggershøj blev opført i 1908 af købmands-ægteparret Albertsen.

I haven op mod skoven ligger en 4000 år gamle oldtids-stendysse, som har givet navnet Aggershøj.

Indenlandsk Sømandsmission købte ejendommen i 1945 og byggede i 1948 en værelses-fløj, som skulle bruges til feriebolig for sømandsenker. Sidenhen blev det til elever på Navigationsskolen.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ny udbudslov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Stormflodssikring af by- og landområder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den nye Planlov KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.