Rent Estate ved Frank Buch-Andersen har i dag indgået aftale om købt en 20.000 kvm stor ejendom i Albertslund af pensionskasse. Rent Estate har efter købet godt 88.000 kvm bolig- og erhvervsejendomme.

Selskabet Rent Estate ved tidligere direktør i fodboldklubben Brøndby IF, Frank Buch-Andersen, har købt en 20.000 kvm stor erhvervsejendom på Herstedvang 10-14 i Albertslund, oplyser selskabet på sin hjemmeside.

Købet af ejendommen er en del af koncernens strategi om at opnå en portefølje af bolig- og erhvervsejendomme til 1 milliard kr. inden for i et afgrænset område mellem Køge og Roskilde i syd og Lyngby i nord i perioden frem til og med år 2023.

"Ejendommen er beliggende i et af Albertslund kommunes 3 veludviklede erhvervskvarterer, og da kommunen allerede har planer om at udvikle Hersted Industripark til en ny bydel i kommunen, forventer vi at kommunens tilbageværende 2 erhvervskvarterer udlejningsmæssigt vil understøttes af denne udvikling", skriver Rent Estate.

Ny Byggeplan for KØBENHAVN frem til 2031. Konferencen afholdes d. 28. januar 2020.

Ejendommen har 11.000 udlejede kvm og 9.000 kvm som er ledige. Af de 9.000 kvm, udgør de 2.000 kvm lagerhaller og resten udgør kontorlejemål.

"Ejendommen har en fantastisk kantine som på nuværende tidspunkt drifts af Jespers Torvekøkken, som er et godt og vigtigt udgangspunkt for ejendommens lejere. Ejendommen har endvidere flere fælles konferencelokaler med moderne IT og store TV-skærme, til brug for lejernes præsentationer og lignende", skriver Rent Estate.

"Vi er utroligt glade for at det er lykkedes os at erhverve denne spændende ejendomme, som har et fantastisk udviklingspotentiale. Ejendommen er delvist udlejet, men med fantastiske gode rammer for fremtidige lejere. Som vi plejer, vil vi også på Herstedvang 10-14, tilbyde vores fremtidige lejere at skræddersy deres fremtidige lejemål, med moderne glasløsning og LED, således at det 100% passer til vores fremtidige lejeres behov og ønsker," lyder det afslutningsvis.

Handlen er endnu ikke tinglyst. Sælger er ifølge Tingbogen Danica Ejendomme, som i 1986 overtog ejendommen for 42 millioner kr. Ejendommen er ifølge Tingbogen offentligt vurderet til 71 millioner kr., hvoraf grundværdien udgør godt 13,6 millioner kr.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Ungdomsboliger på et modent marked

Den nye Planlov KURSUS