Aldi har besluttet at trække sig fra det danske marked og indgået en aftale med Rema 1000 Danmark, der køber 114 af ALDI Danmarks 188 butikker. Aldi lukker eller sælger de øvrige butikker fortløbende i løbet af 2023.

Aldi lukker ned i Danmark, og discountkæden har derfor indgået en betinget aftale med Rema 1000 Danmark, som overtager 114 danske Aldiu-butikker. Transaktionen er betinget af de danske konkurrencemyndigheders godkendelse.

- Opkøbet giver os mulighed for at etablere flere Rema 1000-butikker med selvstændige Rema-købmænd i lokalsamfund, hvor vi ikke er til stede i dag, siger Henrik Burkal, administrerende direktør i Rema 1000 Danmark.

Omkring 1.600 af Aldi Danmarks cirka 2.800 medarbejdere vil overgå til Rema 1000 som led i transaktionen, der omfatter medarbejderne i de 114 butikker og på logistikcentret i Kolding samt lastbilchaufførerne fra ALDIs tre danske logistikcentre.

Logistikken til butikkerne vil blive integreret i Rema 1000s eksisterende logistik, og de 3 logistikcentre vil blive nedlagt i den nuværende driftsform. Medarbejderne i Kolding vil blive tilbudt ansættelse på Rema 1000s nuværende lagre i Vejle og Horsens.

Ferieprojekter: Investeringer og luksusbyggeri vokser markant. Konferencen afholdes den 21. marts 2023.

- Efter nøje gennemgang af aktiviteterne i alle markeder har Aldi Nord truffet en vanskelig men nødvendig strategisk beslutning om at forlade det danske marked, siger Finn Tang, administrerende direktør i Aldi Danmark.

De 114 ALDI-butikker, som er omfattet af transaktionen, vil forblive åbne indtil overgangen til Rema 1000 Danmark, der er betinget af de danske konkurrencemyndigheders godkendelse. Betinget af udfaldet af godkendelsesprocessen forventer Rema 1000 at konvertere og genåbne størstedelen af Aldi-butikkerne under Rema 1000-brandet. Et antal Aldi-butikker, der ikke er omfattet af transaktionen med Rema 1000, forbliver åbne og ventes at blive solgt til andre aktører.

De resterende butikker vil blive lukket ved udgangen af januar 2023, og hovedkontorsfunktionerne i Danmark afvikles i løbet af året.

Parterne har aftalt ikke at offentliggøre købsprisen eller øvrige betingelser i aftalen.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i København frem til 2030

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ungdomsboliger på et modent marked

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS