En 530 kvadratmeter stor teknikbygning er under opførelse på Bispebjerg Hospital og bliver hjem for hospitalets nye store energilagringsanlæg (ATES) og nødstrømsanlæg. Energilagringsanlægget skal i fremtiden gøre hospitalet selvforsynende med køl til ventilation, scannere, frysere med mere og vil samtidig dække halvdelen af varmebehovet.

Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg opfører Danmarks største anlæg til energilagring i undergrunden. Torsdag den 8. februar 2018 var der rejsegilde på teknikbygningen, der skal huse anlægget.

- Dette er et vigtigt skridt på vej til Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Teknikbygningen bliver hospitalets nye ”maskinrum” og bges oven på den gamle fyrkælder, som leverede damp til at drive hospitalet. Nu er der slukket for dampen, og vi går over til mere miljøvenlige og moderne forsyninger. Vi har konverteret til fjernvarme, og snart står vores nye teknikbygning klar til at levere køl og varme og nødstrøm til hospitalet, sagde Carsten Nyboe, entreprisechef hos Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, til rejsegildet den 8. februar.

NB! Roskilde: investeringer i byudvikling for 25 milliarder kr. Konferencen afholdes d. 21. februar 2018.

50.000 liter vand i timen
Sideløbende med, at teknikbygningen gøres færdig, bores der i alt 12 huller forskellige steder på hospitalets område for at nå ned til grundvandet.

Når energilagringsanlægget er færdigt, vil der blive pumpet i gennemsnit 50.000 liter vand op i timen per brønd, som efter passage gennem energipladevekslere bliver ledt ind i bygningerne og brugt til at køle apparater og rum ned med. Når vandet er ”brugt” og varmet op, ledes det tilbage i jorden via de sidste seks huller. Om vinteren hentes vandet op igen og bruges til at varme hospitalet op med via opstillede varmepumper.

Anlæggets varmepumper og fjernvarmevekslere får hjemme i den kommende teknikbygning, som forventes at stå færdig i foråret 2018. Selve energilagringsanlægget forventes at være klart til brug i starten af 2019.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Ny udbudslov KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS