Et helt nyt område i Carlsberg Byen er netop kommet et skridt nærmere færdiggørelse, da 165 inviterede deltog i rejsegildet for det nye byggeri Rahbek Hus II. Foruden håndværkere og øvrige samarbejdspartnere deltog også 50 kommende beboere, som fik stillet nysgerrigheden på deres kommende bolig.

Rahbek Hus II ligger i Carlsberg Byens nordlige ende i rolige og familievenlige omgivelser med grønne områder, legepladser og boldbaner. I forvejen er Rahbek Hus I, Bindesbøll Hus, Heiberg Huse og Scherfig Hus allerede færdiggjort og indflyttet, og til næste år står hele området helt færdigt, når Rahbek Hus II også er klar til indflytning.

- Rahbek Hus II udmærker sig ved at have en unik beliggenhed på grænsen mellem det pulserende Vesterbro, det fredfyldte Frederiksberg og med det historiske Halmlager som nærmeste nabo. Samtidigt har Praksis Arkitekter forstået Carlsberg Byens ånd og tegnet en række boliger, der på smukkeste vis forener historien med de omkringliggende bygninger i et nyt, moderne byggeri, siger administrerende direktør i Carlsberg Byen Jens Nyhus.

NB! Nordhavn - de store projekter 2018-2035. Afholdes d. 4. september 2018.

Nye boliger på vej
Alle boliger i Rahbek Hus I er solgt, og i Rahbek Hus II og de omkringliggende byggerier er der kun enkelte boliger tilbage. Allerede på søndag den 17. juni 2018 præsenterer Carlsberg Byen dog endnu et projekt, som er blot et af hele 5 nye byggerier, den travle bydel præsenterer i 2018.

- Vi befinder os i en meget travl fase, der på mange måder markerer et skifte fra primært at være byggeplads til primært at blive boligområde. Vi oplever fortsat meget stor efterspørgsel på vores boliger og erhvervslokaler, og vi har flere spændende projekter på vej, blandt andet Europaskolen som åbner til august og Hotel Ottilia, som Brøchner Hotels åbner ved årsskiftet, hvilket vil bidrage yderligere til denne udvikling, siger Jens Nyhus.

 Teamet bag Rahbek Hus II består foruden Praksis Arkitekter af HHM, Alectia og 1:1 Landsskabsarkitekter. Rahbek Hus II består af 56 boliger, heraf 3 rækkehuse, og ventes klar til indflytning juni 2019.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligudvikling i Jylland

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Logistik og industri - fart på nye muligheder