Diakonissestiftelsens 47 seniorboliger kunne den 15. juni 2017 fejre rejsegilde og markere, at de 4 største blokke er rejst, og at der er taget hul på den sidste del af byggeriet mod Dronningensvej. De kommende beboere kunne desuden kaste de første nysgerrige blikke på deres nye hjem.

Diakonissestiftelsen opfører 47 seniorboliger, hvoraf 28 allerede er udlejet. Forventet indflytning 1. november 2017. Mange af de seniorer, som står på venteliste, ønsker først at flytte ind om nogle år. Derfor er der åbnet for udlejning til øvrige seniorer. Man skal opfylde udlejningskriterierne: at man er fyldt 55 år og ikke har nogen hjemmeboende børn på indflytningstidspunktet. Torsdag den 15. juni 2017 var der rejsegilde på byggeriet.

- I har haft en ivrig fanskare til at stå og hoppe begejstret uden for byggehegnet, sagde projektchef Hanne Moe til håndværkerne ved rejsegildet for Diakonissestiftelsens nye seniorboliger. Og det var ikke områdets daginstitutioner, hun hentydede til, men de kommende beboere: Seniorerne, der spændt følger byggeriets fremdrift.

Normalt markerer et rejsegilde, at sidste tagspær er lagt, men her kommer boligerne som færdige moduler fra fabrikken i Hobro.

NB! Byggeri af boliger til dem over 60 år - 2017-2027. Konferencen afholdes d. 11. oktober 2017.

- Modulbyggeriet er valgt, blandt andet fordi det rent byggeteknisk sikrer høj kvalitet i bygningerne, og så skånes naboerne for nogle gener, da en stor del af byggeriet foregår langt væk. De har været fascinerende at følge klodserne blive stablet, og der har været mange fladtrykte næser mod ruderne i Diakonissestiftelsens kantine, konstaterede Hanne Moe i sin tale.

Der er 47 seniorboliger fordelt på 6 huse. De 4 huse, som ligger tættest på Diakonissestiftelsens hovedbygning, er i 3-4 etager, mens de 2 huse ud mod Dronningensvej bliver i 2-3 etager, så de passer med skalaen i villakvarteret. Og netop skalaen talte arkitekten Kristian Martinsen fra Tegnestuen Vandkunsten om.

- Vi har taget udgangspunkt i de klassiske bygninger med kamtakkede gavle og trapper skalaen ned mod boligerne på Dronningensvej. 2 gamle villaer er nænsomt blevet revet ned for at give plads, og vi genanvender mange af materialerne for eksempel i fællesområdernes gulve og i havemurene, så både ånd og materialer lever videre i de nye boliger, sagde han.

EDC står for udlejningen af seniorboligerne, hvoraf der altså stadig er 19 tilbage. Der lægges vægt på, at cirka40 procent af boligerne udlejes til Frederiksbergborgere. Interesserede kan læse mere om boligerne og finde telefonnumre til mæglerne fra EDC på Diakonissestiftelsens hjemmeside.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den nye Planlov KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ny udbudslov KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS