Byggeriet af PensionDanmarks boligejendom Skibet ved Køge Kyst er nu for alvor ved at tage form, og fredag den 16. august 2019 blev der holdt rejsegilde for håndværkerne.

Skibet vil indeholde attraktive lejeboliger, der ligger ud til vandet på Søndre Molevej 19 i Køges nye udviklingsområde Køge Kyst. Et projekt, som allerede har vakt meget stor interesse hos borgerne.

- Vi er rigtig glade for byggeriet. Bæredygtigheden er i top, og der er tale om meget attraktive boliger midt i byen og samtidig med havnen og havet som nærmeste naboer. Det betyder også, at der har været stor interesse for boligerne, som vil være med til at give vores medlemmer gode afkast, siger administrerende direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

Også de øvrige partnere glæder sig over, at projektet nu er så langt.

- Boligfællesskaber og livsstilsboliger er en stærk trend i moderne byudvikling, og Skibet bliver det første færdige eksempel i Køge. Skibet er ikke alene et flot projekt, det er også en hjørnesten i en levende bydel for alle, siger bestyrelsesformand Anker Boye, Køge Kyst.

NB! København: De store projekter. Konferencen afholdes d. 10. september 2019.

Projektet omfatter 52 almindelige familieboliger og 28 livsstilsboliger, der er udviklet som et boligfællesskab til 50+ beboere i samarbejde med Realdania.

- Realdania har støttet udviklingen af 50+ boligerne i Skibet som led i vores samlede bidrag til at udvikle bofællesskaber for nuværende og kommende seniorer. Det er et spændende byggeri, og det er vores håb, at det kan være med til at inspirere til andre byggerier rundt om i landet, siger filantropidirektør Nina Kovsted Helk, Realdania.

Det 7.170 kvm store boligprojekt med 2.400 kvm kælder er tegnet af Vandkunsten og opføres af Enemærke & Petersen. Det certificeres med DGNB Guld og vil stå klar til indflytning den 1. april 2020.

- I dag er håndværkernes fest, efter de har arbejdet koncentreret på opførelsen af Skibet. Vores team i Køge har i det hele taget gjort en fælles indsats med tidlige workshops og inddragelse af alle interessenter, så projektet er kommet godt fra start – så de fortjener at blive fejret, siger administrerende direktør Henrik Mielke, Enemærke & Petersen.

Ud over Skibet har PensionDanmark og byudviklingsselskabet Køge Kyst indgået en ny grundkøbsaftale, der inklusiv byggeri er en investering på yderligere 1,5 milliarder kr. i området Søndre Havn, hvor der skal opføres 500 ejer- og lejeboliger.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i Jylland

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Ny udbudslov KURSUS