Regeringen, KL og Danske Regioner suspenderer anlægsloftet. Det er den helt rigtigt beslutning, lyder det fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.

At regeringen, KL og Danske Regioner suspenderer anlægsloftet i 2020 og fremrykker betalinger er den helt rigtige medicin til dansk erhvervsliv i den nuværende økonomiske krise, som følge af COVID-19 krisen. Initiativet bliver hilst varmt velkommen af Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.

Det er et virkelig stærkt initiativ. Både forslaget om at suspendere anlægsloftet og forslaget om at fremrykke betalinger. Det kommer til at gøre en forskel, og det vil i høj grad være med til at holde hånden under dansk økonomi, siger administrerende direktør i FRI, Henrik Garver.

Elevatorer - økonomi, installering og løsninger. Kurset afholdes d. 17. november 2020.

- Samtidig skal vi huske, at det vil medføre investeringer, som vi som samfund også får gavn af på længere sigt. Bedre skoler og institutioner, et løft til de kommunale veje, hurtigere investeringer i klimasikring vil alt sammen gavne Danmark, også når vi er på den anden side af COVID-19 krisen. I en krise som den nuværende gælder det om at træffe kloge beslutninger, hvor vi både fastholder økonomisk aktivitet og får løftet tilstanden af Danmarks Infrastruktur. Det er præcis det, som regeringen, KL og Danske Regioner gør nu, træffer kloge beslutninger. Og, hvis vi ser på den State of the Nation 2020-rapport, som FRI lancerede den 5. marts i år, så er der nok af projekter og initiativer at tage fat på, uddyber han.

KL vurderer, at der med suspenderingen af anlægsloftet kan fremrykkes investeringer for op til 2,5 milliarder kr. Investeringerne kan medvirke til blandt andet energirenoveringer af den kommunale bygningsmasse og andre tiltag, som kan reducere det kommunale energiforbrug.

- Det er sund fornuft i en tid, hvor der mere end nogensinde er brug for at holde gang i aktivitetsniveauet i installations- og byggebranchen. Og det glæder mig, at man fra politisk side har valgt at lytte til de signaler, der er kommet fra en række organisationer den seneste tid, siger Niels Jørgen Hansen, administrerende direktør i Tekniq Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.

Regeringen og KL er også enige om, at kommunerne fremrykker betalinger for et beløb på op mod 5 milliarder kr. En række kommuner er allerede gået i gang. Danske Regioner har igangsat en fremrykning af betalinger for op mod 1,5 milliarder kr.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS