Realdania By & Byg har nu sat navn på de arkitekter og ingeniører, som skal udvikle selskabets udviklingsbyggeri "MiniCO2 Etagehus".

Det bliver arkitektfirmaet Morris & Company i samarbejde med Tegnestuen Lokal og ingeniørfirmaet WSP, der med leret som grundmateriale skal skabe en CO2-venlig etageboligejendom i Kanalbyen i Fredericia.

Realdania By & Byg udskrev en projektkonkurrence i foråret 2022, og efter en metode- og strategikonkurrence blandt 3 udvalgte hold er vinderen nu udpeget.

- Tegl er et udbredt og elsket materiale i Danmark, og det bliver spændende at se, hvilke nye idéer og løsninger holdet tilsammen vil kunne tilføre byggeriet, så det fremover bliver nemmere og mere attraktivt for byggebranchen at bygge bæredygtigt og så CO2-neutralt som muligt. Om det så betyder, at vi skal til at se tegl brugt som etagedæk, eller om hvælvene skal tilbage i byggeriet, må tiden vise, siger Jørgen Søndermark, arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg.

Vejle: De store investeringer. Konferencen afholdes den 23. marts 2023.

Udfordringen i MiniCO2 Etagehus TEGL er, at det hele i videst muligt omfang skal opføres i tegl. Byggeriet bliver evalueret – dels samlet, dels sektionsvist i forhold til tag, primære og sekundære bygningsdele, elevatorskakt og fundament. Omdrejningspunktet er at afprøve i skala 1:1, hvordan tegl præsterer i et mindre etagebyggeri til boligformål.

Ud over MiniCO2 etagehusene har Realdania By & Byg også igangsat et byggeri indenfor en anden kategori – ”Det effektive byggeri”. Det har fokus på, hvordan digitale værktøjer kan bidrage til at effektivisere byggeprocessen og undgå spild, fejl og mangler.

Jylland: Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye regler, løsninger og tilskud. Konferencen afholdes den 26. april 2023.

For at kunne sammenligne byggerierne på tværs – både MiniCO2 etagehusene og Det effektive byggeri, bygges alle husene i samme format og under enslydende rammevilkår: De bliver ens i størrelse (et samlet, opvarmet bruttoareal på cirka 600 kvm i 5 etager og med 4-5 boliger) og bygges under samme lokalplan. Derudover skal alle bygningerne opføres til bæredygtighedscertificeringen DGNB Guld, og endelig skal de leve op til gængse forventninger til komfort og praktisk indretning af moderne boliger, som skal lejes ud på markedsvilkår.

- Det kan være, at projektet i sidste ende viser, at den bedst egnede byggemetode til CO2-neutralt byggeri måske er en ideel kombination af flere byggematerialer. Vores mål er ikke at finde en vinder, men at udfolde de styrker og svagheder, som materialerne fremviser, så hvert materiale på sigt kan anvendes optimalt – også i en klimakontekst, siger Jørgen Søndermark.

Jylland: Planlov og lokalplaner - nye ændringer og muligheder. Kurset afholdes den 23. februar 2023.

Teglbyggeriet forventes at gå i jorden i efteråret 2023 og ventes at stå færdigt året efter. Søsterhuset i træ går i jorden om kort tid og ventes at være færdigbygget i slutningen af 2023. Det effektive byggeri går i jorden i starten af 2023 og forventes færdigbygget i slutningen af 2023.

Med tiden kan der komme flere byggerier til indenfor de 2 kategorier af udviklingsbyggerier - MiniCO2 etagehusene og Det effektive byggeri.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i København frem til 2030

Servitutter og lokalplaner KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i Jylland