Realdania havde i 2017 filantropiske uddelinger for 985 millioner kr. og en skatteudgift på 383 millioner kr., og foreningen betegner årets resultat på 733 millioner kr. som tilfredsstillende.

Årets resultat på 733 millioner kr. var i væsentlig grad påvirket af et investeringsafkast på 2,2 milliarder kr. svarende til 10,3 procent, udgiftsførte uddelinger på 985 millioner kr. samt en skatteudgift på 383 millioner kr.

- Vi har også i 2017 sammen med andre parter igangsat en række spændende og vigtige projekter inden for det byggede miljø, og vi har lige nu 623 igangværende projekter. Vi er glade for, at det er lykkedes os at få et fint afkast af vores investeringer og et tilfredsstillende årsresultat. Samtidig har vi i løbet af 2017 haft en strategiudviklingsproces vedrørende vores filantropiske strategi, og bestyrelsen har vedtaget en ny strategi for de kommende 4 år, siger administrerende direktør i Realdania Jesper Nygård.

Afkastet af Realdanias kommercielle investeringsformue blev især positivt påvirket af kursstigninger på de globale aktiemarkeder og Realdanias strategiske afdækning af valutakursrisiko. Over en femårig periode er det gennemsnitlige investeringsafkast opgjort til 12,6 procent, hvilket i forhold til den kommercielle investeringsformues markedsrisiko ligeledes er tilfredsstillende.

NB! Akustik i arkitektur. Kurset afholdes d. 31. oktober 2018.

Afkastet i de seneste 5 år har i kortere perioder været præget af kursfald på de finansielle markeder, men markederne har efter disse perioder forholdsvist hurtigt fortsat den positive udvikling, hvilket samlet set siden 2013 har medført relativt stabile investeringsafkast.

Den filantropiske projektportefølje udgjorde 23,7 milliarder kr. ved udgangena af 2017, mens antallet af igangværende projekter udgjorde 623 ved udgangen af året mod 603 året før. I 2017 er der afsluttet i alt 176 projekter.

Realdanias filantropistrategi for 2013-2017 er i 2016 blevet evalueret, der er gennemført en strategiudviklingsproces i 2017 og bestyrelsen i slutningen af 2017 har vedtaget Filantropistrategi 2018-2021, som implementeres fra januar 2018.

De filantropiske bevillinger i året udgjorde 1 milliader kr., hvoraf udgiftsførte uddelinger udgjorde 985 millioner kr. I 2016 udgjorde bevillingerne 858 millioner kr., hvoraf udgiftsførte uddelinger udgjorde 806 millioner kr. Af beløbsmæssigt væsentlige uddelinger kan blandt andet nævnes merbevilling til "Art Center MonAAA" på "Spritten" i Aalborg og "Hovedbyerne på forkant".

NB! Renovering og udvikling af fredede og bevaringsværdige bygninger. Konferencen afholdes d. 30. oktober 2018.

Årets udgiftsførte skat udgjorde 383 millioner kr. mod en skatteudgift på 274 millioner kr. i 2016. Samlet set blev Realdanias andel af det samlede koncernresultat et overskud på 741 millioner kr. efter skat. Det var på 992 millioner kr. i 2016. Ved regnskabsaflæggelsen for 2016 blev der udtrykt forventning om et mindre overskud i 2017 efter skat og uddelinger baseret på estimater for gennemsnitsafkastet for året. Merindtjeningen skyldes et bedre investeringsafkast end forventet ved regnskabsaflæggelsen sidste år, hvilket har givet mulighed for at øge uddelingerne til 985 millioner kr. i året, hvor forventningerne var et uddelingsniveau i størrelsesordenen 500-600 millioner kr.  Egenkapitalen eksklusive minoritetsinteresser udgør herefter 22,6 milliarder kr.

I 2018 forventes i lighed med forventningerne til 2017 et uddelingsniveau i størrelsesordenen 500-600 millioner kr. Dette niveau, der er lavere end de faktiske uddelinger i 2017, er baseret på en generel forventning om en fremtidig lavere uddelingskapacitet end det historiske uddelingsniveau som følge af forventninger om lavere afkast på de kommercielle investeringer i de kommende år.

Realdania forventer samlet set et overskud efter skat og uddelinger i 2018 i niveauet 100-300 millioner kr.


Relaterede konferencer

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens