Premium Syscon har netop udvidet holdet med Morten Rasmussen som ny produktionschef. Han kommer med over 18 års erfaring fra NCC og får til opgave at styre opførelsen af Premium Syscons danske projekter.

Råhus-entreprenøren Premium Syscon starter 2021 med at byde velkommen til 45-årige Morten Rasmussen, der er hentet ind som ny produktionschef. Han kommer fra en lignende stilling hos NCC.

- Jeg glæder mig utrolig meget til at blive en del af en fremadstormende lille virksomhed, der takket være sit både innovative og bæredygtige råhus-system har et kæmpe potentiale i Danmark. Der er masser af muligheder for at sætte sit eget præg på udviklingen, og jeg ser frem til at få gang i projekterne og være med til at køre dem sikkert i mål, udtaler han.

Morten Rasmussen er oprindelig uddannet diplomingeniør inden for Bygge & Anlæg fra Danmarks Tekniske Universitet i 2001. Han blev derefter ansat hos NCC Construction Danmark som produktionsleder, og bortset fra et enkelt år som byggeleder hos Frydkjær i 2006-2007 har han uafbrudt været hos NCC frem til december 2020.

Almene boliger: store projekter AARHUS. Konferencen afholdes den 10. marts 2021.

- Morten har en meget stærk profil og kæmpe erfaring med byggeledelse inden for både in situ-støbning og elementbyggeri, også når det gælder de store og komplekse projekter. Jeg er derfor overbevist om, at han er den helt rette til at løfte vores produktion til næste niveau, og vi er utroligt glade for at have fået ham med på holdet, supplerer Chief Operations Officer i Premium Syscon Christian Lundeborg.

De seneste knap 6 år har Morten Rasmussen som senior produktionschef arbejdet med planlægning, ledelse og gennemførelse af byggesager i fagentreprise, hovedentreprise og totalentreprise. Her har han særligt beskæftiget sig med byggegruber, jord, kloak, in situ-støbning af beton samt elementmontage i egenproduktion inklusive personaleledelse.

Hos Premium Syscon får Morten Rasmussen nu til ansvar at styre og udvikle produktionen af virksomhedens patenterede råhus-system på byggepladserne i Danmark. Det er en opgave, han har store forventninger til.

- Branchen har mere og mere fokus på at bygge hurtigt og effektivt, men også bæredygtigt, og her har VST-systemet en masse at byde ind med. Selv om både in situ-støbning og præfabrikation er velkendte koncepter i Danmark, er den særlige kombination af dem i VST-systemet helt unik og giver nogle helt særlige fordele, som i dén grad har fremtiden for sig. Jeg glæder mig til at komme i gang, slutter han af.


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.