Silkeborg skal have totalrådgivning til om- og nybyggeri af Funder Kragelund Skole, Afdeling Funder. Der er i første omgang afsat 60 millioner, men der kommer stadig flere børn i området, så det ender med et projekt til 130 millioner.

Antallet af børn i alderen 5 til 15 år i Funder-Kragelund Skoledistrikt vil stige med 54 procent frem mod 2031, så allerede i 2022-23 er der for lidt plads - og det var endda den gamle tids prognoser (Læs: For 3 måneder siden før corona).

Som minimum realiseres der et projekt på 60 millioner i en 1. etape med option på yderligere etaper. Det samlede projekt vil omfatte en investering på op til 130 millioner.

Funder-Kragelund Skole, afd. Funder er bygget i 1963, og skolen er i flere omgange blevet til- og ombygget. Skolen fremstår som en usammenhængende skole, og der er derfor behov for at få skabt bedre sammenhænge.

Baggrund

Med udgangspunkt i Ejendomsstrategien 2016-2020 for Silkeborg og Udviklingskoncept for Porteføljestyring udarbejder Ejendomsstaben områdestudier.

Derfor igangsatte Silkeborg et områdestudie i Funder 7. februar 2019, idet her skal ske følgende:
 Funder Børnehus udvides (23,5 mio. kr. 2019-2021).
 Funder skole moderniseres (58 mio. kr. 2020-2022).
 Elevtalsprognosen viser at Funder Skole bliver tresporet i 2021/22 og får behov for udvidelse.
 Der skal laves ny lokalplan.
 Silkeborg Forsyning ønsker at anlægge et regnvandsbassin i projektområdet.
 Der er behov for at opkøbe privatejet jord i projektområdet for at sikre plads.


Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte områdestudiet 18. juni 2019.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Fremtidens betonbyggeri

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i Jylland

Boligudvikling i København frem til 2030

Ny udbudslov KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked