Arkitema Architects har netop vundet udbuddet for bygherrerådgivning omkring det kommende rådhus i Høje Taastrup. Rådhuset bliver del af en ambitiøs byudviklingsplan og skal indeholde funktioner, der tilgodeser alle interessenter i byen.

Der skal bygges et helt nyt rådhus i Høje Taastrup kommune, og derfor er kommunen nu ved at sammensætte det team af rådgivere, der skal hjælpe til i processen. Nogle af de første der er blevet tilknyttet er en af Danmarks største bygherrerådgivere, Arkitema Architects.

Rådhuset indgår i den nye byudviklingsplan for Høje Taastrup C i området mellem Høje Taastrup Station og City 2. Projektet strækker sig fra det nye år og frem til 2021, og opgaven indeholder samtlige faser fra indledende rådgivning til programmering, bruger- og interessentinddragelse, udbud samt gennemgående rådgivning og bygherretilsyn.

NB! Roskilde: investeringer i byudvikling for 25 milliarder kr. Konferencen afholdes d. 21. februar 2018.

- Det er en fornøjelse at være med til at skabe forudsætningerne for et meget multifunktionelt rådhus i Høje Taastrup, og vi glæder os til at gå i gang med opgaven. Der er ambitioner om et fremtidssikret design, der på én gang skal være rammen om mødet med omverdenen og den gode arbejdsdag for de ansatte. Samtidigt gør placeringen mellem stationen og City 2, at rådhuset skal fungere som en aktiv medspiller i byens infrastruktur og byliv, siger Anders Lomholt, forretningsområdechef i Arkitema Architects’ bygherrerådgivningsteam i København.

Det fremtidige rådhus skal skabe rammen om det professionelle møde med borgeren, erhvervslivet og andre samarbejdspartnere. Det skal samtidig være en moderne arbejdsplads for rådhusets medarbejdere og fremme tværgående samarbejde, skiftende arbejdsformer og nye innovative arbejdsmetoder.

Rådhuset skal bidrage til byudviklingsprojektet Høje Taastrup C og har potentialet til at blive en aktiv del af det liv, der udspilles omkring rådhuset. En kommende park, bystrøg og varierede byrum skal være med til at skabe et mangfoldigt og levende byliv.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Fremtidens betonbyggeri

Servitutter og lokalplaner KURSUS