Byrådet i Aalborg har besluttet at sende et projekt med 35 boliger på Karolinelundsvej i høring i 8 uger.

Byrådet i Aalborg har besluttet at sende et lokalplanforslag for et areal ved Karolinelundsvej på 2.400 kvm i høring. Lokalplanen giver mulighed for at nedrive eksisterende bebyggelse, der rummer Textilcentret, og opføre ny bebyggelse på grunden med kontorerhverv i stueetagen og op til 35 boliger på de øvrige etager og med tilhørende parkeringspladser, der primært er placeret i bebyggelsens kælder.

- Det er et ret fornuftigt princip, at vi får noget af denne flade parkering ned under jorden, der hvor det kan lade sig gøre, og det kan det altså her, sagde medlem af By- og Landskabsudvalget, Lisbeth Lauritsen (S), på det digitale byrådsmøde den 11. marts 2020.

I forholt til den oprindelige startredegørelse for projektet er byggeretten øget fra 2.500 kvm til 2.900 kvm i lokalplanforslaget. Byggeretten på 2.500 kvm baserede sig på et skøn, lavet ud fra en tidlig skitse.

Den nye bebyggelse placeres som en randbebyggelse, der stiger fra 4 til 5 etager mod syd. Stueetagen kan alene anvendes til kontorer, klinikker og service.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Ny udbudslov KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030