Udviklingsplanen giver mulighed for at realisere 94.000 kvm boliger, hvoraf 20 procent skal være almene. Dertil kommer 7.500 kvm til detailhandel, daginstitution, kultur og erhverv.

Aarhus Kommune indgik i 2014 aftale med Region Midtjylland om at købe Amtssygehuset for 400 millioner kr. Siden har Aarhus Kommune i samarbejde med Sleth og Tegnestuen Vandkunsten arbejdet på en udviklingsplan for en ny bydel, og nu er et forslag klar.

Amtssygehusets røde bygninger, der er tegnet og opført af arkitekt Axel Høeg-Hansen i 1930’erne, skal danne base om et helt nyt bykvarter. De oprindelige hospitalsbygninger får selskab af blandt andet byrækkehuse, der i høj grad appellerer til børnefamilierne. Det fremgår af udviklingsplanen for det 69.000 kvm store område.

Jylland: Planlov og lokalplaner - nye ændringer og muligheder. Kurset afholdes den 17. november 2021.

- Amtssygehuset historie skal leve videre i det nye bykvarter. Vi genskaber de oprindelige sigtelinjer i området med grønne alléer og bevarer de oprindelige bygninger af arkitekt Axel Høegh-Hansen, udtaler
Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø.

Rådmanden fremlægger 2 planer for Amtssygehuset. Den ene er i tråd med de økonomiske principper, som byrådet har besluttet, mens den anden indeholder mere grønt og mindre byudvikling.

Almene boliger: store projekter AARHUS. Konferencen afholdes den 28. oktober 2021.

Udviklingsplanen giver mulighed for at realisere 101.500 kvm bebyggelse i 1-6 etager. Heraf er de 94.000 kvm til boliger og 7.500 kvm til detailhandel, daginstitution, kultur og erhverv. Området vil rumme cirka 20 procent almene boliger.

- Det handler om, hvad byrådet ønsker at prioritere, og derfor er det er vigtigt for mig, at begge planer bliver en del af den politiske debat og dialogen med borgerne, siger Bünyamin Simsek.

JYLLAND: TRÆ-byggeri - udfordringer, løsninger og økonomi. Konferencen afholdes den 2. december 2021.

Udviklingsplanen for Amtssygehuset lægger op til, at der bliver bygget 900 nye boliger, der fordeles som private og almene boliger, handicapboliger og ungeboliger. Boligtyperne skal varieres, så det nye kvarter supplerer og indpasser sig i den eksisterende bydel blandt andet med byrækkehuse i klassisk karréstruktur. De blandende boligtyper skal være med til at gøre området attraktivt for både unge, ældre og i særlig grad børnefamilier.

Arealet afgrænses af Viborgvej, Tage-Hansens Gade, Regenburgsgade og Rosenstien. Foruden amtssygehusgrunden er det areal, hvor Vuggestuen Gårdhaven i dag ligger, medtaget i Udviklingsplanen. Det skyldes, at planen skal sikre mulighed for, at institutionen på sigt kan udvides. Samtidig skal området åbnes op mod det omkringliggende kvarter blandt andet via et stort nyt trappeanlæg mod Regenburgs Plads.

Jylland: FINANSIERING af ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 25, august 2021.

Området opdeles i 21 mindre byggefelter, og der vil forventeligt være 4-5 udbud, som tilrettelægges, så det giver mest mening i forhold til en etapevis udvikling af området.

Den endelige udviklingsplan for Amtssygehuset forventes klar i slutningen af 2021. Aarhus Kommune vurderer, at området kan udvikles til et nyt bykvarter i løbet af 6 til 8 år fra udviklingsplanens vedtagelse. Det betyder forventeligt, at området kan være udbygget omkring 2028-2030.


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligudvikling i Jylland

Fremtidens betonbyggeri

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.