Pihl & Søn, LM Byg og M.J. Eriksson har vundet totalentreprisen på opførelsen af Toves Gaard på Vesterbro. Projektet omfatter 98 lejligheder, 3 byhuse og 5 erhvervslejligheder. Boligerne sælges af Lokalbolig Vesterbro og Lokalbolig Projektsalg for mellem 3,3 og 9,9 millioner kr.

Det 11.700 kvm store projekt Toves Gaard opføres i totalentreprise af Pihl & Søn, LM Byg og M.J. Eriksson i 5 etager, hvor der tidligere lå en slagtergård.

- Vi ser frem til at give københavnerne nye og eksklusive lejligheder med en beliggenhed i særklasse på en af Københavns traditionsrige adresser. Kvalitet og æstetik kommer til at indkapsle byggeriet lige fra det ydre til det indre, udtaler administrerende direktør Halldór Ragnarsson fra Pihl & Søn.

NB! Københavns boligmarked 2019-2029. Konferencen afholdes d. 24. januar 2019.

Det nye byggeri ligger midt i det gamle brokvarter på Vesterbro, og der bliver bygget i alt 98 nye lejligheder, 5 erhvervslejligheder samt 3 eksklusive byhuse i hollænderhuset i baggården. Stueetagen ud mod Enghavevej vil blive benyttet til erhvervsarealer.

Projektet er udviklet af Ejendomsselskabet Enghaven ved Jesper Reinhardt i samarbejde med Entasis. Lokalbolig Vesterbro og Lokalbolig Projektsalg står for salget af boligerne.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Ny udbudslov KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS