Danica Ejendomme, der ejer kontorbygningen på Kolding Åpark 1, ønsker at opføre en 4.600 kvm stor kontorbygning i sammenhæng med det eksisterende kontorhus på adressen. Plan-, Bolig- og Miljøudvalget har derfor igangsat den planlægning, der skal bane vej for det nye erhvervsbyggeri i Design City.

I bydelen Design City i Kolding, der ligger i umiddelbar nærhed til midtbyen og Kolding Å, er et nyt erhvervsbyggeri på vej. Det er Danica Ejendomme, der planlægger at opføre en kontorbygning i 6 etager på samme matrikel, som det eksisterende 5-etagers byggeri på Kolding Åpark 1, der huser en række små og store virksomheder. Udsigten til et nyt erhvervsbyggeri i Design City glæder formand for Plan-, Bolig- og Miljøudvalget Birgitte Kragh.

- Kolding er i en rivende udvikling og behovet for en ny kontorbygning ser jeg som et synligt udtryk for denne vækst. Design City er et attraktivt område tæt på midtbyen og flere arbejdspladser her vil utvivlsomt være en positiv gevinst for byens liv, udtaler Birgitte Kragh.

Det nye kontorhus skal ligge ud mod Kolding Åpark tæt placeret på det eksisterende kontorhus. De 2 bygninger kædes sammen af en lav foyerbygning, der skal rumme en fælles indgang for begge kontorhuse.

Det er tegnestuen Mejeriet, der er arkitekter på byggeriet. Tanken er, at det nye kontorhus sammen med foyerbygningen og den eksisterende bygning skal danne ramme for et attraktivt grønt udeareal op mod Kolding Å i umiddelbar sammenhæng en fælles kantine for medarbejdere og gæster i de 2 bygninger.

NB! Jylland: Planloven med fokus på lokalplaner og nyeste ændringer. Konferencen afholdes d. 4. september 2019.

Nyt parkeringshus med knap 300 pladser
Ud over det nye kontorhus og en foyerbygning, ønsker Danica Ejendomme at bygge et parkeringshus på 7.000 kvm med 8 forskudte dæk. Parkeringshuset får 280 parkeringspladser, hvilket overstiger et forventet behov på 192 pladser for de to kontorhuses medarbejdere. Det overskydende antal parkeringspladser forventes at blive udlejet til virksomheder og institutioner i området.

Placeringen af og højden på det nye kontorhus kræver en ny lokalplan for området og By- og Udviklingsforvaltningen går derfor i gang med at udarbejde et nyt forslag til en lokalplan, der kan sendes i høring. Planen er, at forslaget bliver sendt i høring i 6 uger fra den 17. juni 2019.

Den endelige vedtagelse af lokalplanen sker administrativt umiddelbart efter høringsperiodens slut, med mindre der i høringsperioden indkommer indsigelser. Hvis der indkommer indsigelser, forventes Plan-, Bolig- og Miljøudvalget at kunne få forelagt lokalplanen til endelig vedtagelse den 4. september 2019.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Køge: det store byggeboom frem til 2032