AP Ejendomme har netop afsluttet første del af sit byudviklingsprojekt på Søtorvet i Silkeborg. 76 lejeboliger og 37 ejerboliger er blevet afleveret til pensionskassen af totalentreprenøren NRE Denmark.

Totalentreprenøren NRE Denmark har afsluttet opførelsen af første del i det store byudviklingsprojekt på Søtorvet centralt i Silkeborg, hvor AP Pension opfører en række svanemærkede leje- og ejerboliger.

Med den første del af boligerne opført, står 76 lejeboliger og 37 ejerboliger fordelt på 3 tårne nu klar. Boligerne er fra 60-163 kvm og rummer fra 1-4 værelser. Med Svanemærket lever boligerne op til en række krav i forhold til indeklima og byggematerialer.

Silkeborg: De store projekter. Konferencen afholdes den 24. marts 2022.

Fælles for boligerne er, at de alle bliver certificeret med Svanemærket, og administrerende direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson, glæder sig over, at de første beboere er begyndt at flytte ind.

- Der er stor interesse for at bo på Søtorvet, hvor vi allerede har udlejet størstedelen af de indflytningsklare lejligheder, ligesom en stor del af ejerboligerne også er solgt. Det viser, at vi har set rigtigt med opføre vores byudviklingsprojekt, siger Peter Olsson.

Viborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 30. marts 2022.

Gennem de seneste 10 år er Silkeborg Kommune ifølge Danmarks Statistik vokset med knap 6.600 indbyggere, og tendensen er en tiltagende befolkningstilvækst. Alene i 2020 voksede kommunen således med 1.460 indbyggere. Jacob Eiskjær Olesen, administrerende direktør og partner i NRE Denmark, peger da også på, at projektet spiller ind i den vækst, som den midtjyske kommune står midt i.

- Et toneangivne projekt, som også afspejler den udvikling, Silkeborg som by oplever i disse år. Vi er glade for, at vi nu har realiseret første del af projektet, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med AP Pension om de kommende etaper af byggeriet, siger Jacob Eiskjær Olesen, administrerende direktør og partner i NRE Denmark.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Stormflodssikring af by- og landområder