Projektudviklingsprisen ved Building Awards 2021 går til PensionDanmarks og Boligfonden DTU’s bæredygtige studieboliger.

PensionDanmark og Boligfonden DTU har i fællesskab udviklet det bæredygtigw studeboligkoncept, der er blevet hædret med Projektudviklingsprisen ved Building Awards 2021. Prisen uddeles af Licitationen – Byggeriets Dagblad.

PensionDanmark og Boligfonden DTU gik i 2016 sammen om at udvikle og bygge prisvenlige bæredygtige studieboliger. Partnerskabet har udviklet en model, hvor driftsoptimering, holdbarhed og en simpel reparationsproces gør, at huslejen kan betales med en SU. Studieboligkonceptet [Studio]Home har foreløbig resulteret i 299 boliger i Ballerup og 491 i Lundtofte.

JYLLAND: Ny trend: Små boliger. Konferencen afholdes den 26. april 2022.

Boligerne opføres med stort set identiske værelsesmoduler i træ tegnet af arkitekterne fra Vandkunsten, som totalentreprenøren Scandi Byg producerer hurtigt og omkostningseffektivt. Det gjorde det blandt andet muligt, at indvie de første studieboliger i Ballerup kun et år efter, at byggetilladelsen var givet.

- Med byggerierne i Lundtofte og Ballerup har vi bevist, at vores idé er særdeles levedygtig, og med vores strømlinede tilgang vil vi hurtigt kunne udbrede konceptet til andre byer og uddannelsessteder, siger Marius Møller, direktør for ejendomme i PensionDanmark.

Almene boliger: nyeste udvikling. Konferencen afholdes den 23. november 2021.

Studieboligerne afleveres med faste, bæredygtige møbler fra den danske design- og teknologivirksomhed Stykka. Møblerne er udført i krydsfiner med lang holdbarhed, og rummer så meget opbevaringsplads, så der ikke skal bruges kvm på depotfaciliteter. Det giver en betydelig CO2-besparelse og en bedre arealudnyttelse med også mindre affald og slitage ved ind- og udflytning, fordi beboerne ikke skal medbringe, anskaffe og afskaffe egne møbler.

Samtidig er møblerne opbygget i enkeltdele, som nemt kan adskilles. Er uheldet ude kan reservedele bestilles ved at scanne møblet med en app.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Den nye Planlov KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Ny udbudslov KURSUS