Pensionskasserne har i stigende grad sat danskernes pensionsopsparinger i ejendomme. En langsigtet og gennemtænkt beslutning, lyder det fra EjendomDanmark.

Mange danskere kan hver måned se en del af lønnen gå videre til pensionskasserne, som derefter har opgaven at sikre, at hver eneste dansker er økonomisk bedst muligt stillet, når arbejdslivet ændres til tilværelsen som pensionist.

En stor del af disse aldersopsparinger er sat i danske ejendomme. Samlet har pensionskasserne ejendomme for 230 milliarder kr., og der er sket en stigning på 20 procent de seneste 2,5 år.

- Ejendomme er en langsigtet og stabil investeringsform. Samtidig bidrager pensionskasserne med deres investeringer i at udvikle og vedligeholde vores boliger og erhverv, så de på den måde også spiller aktivt ind i danskernes liv også før pensionen, siger Jannick Nytoft, administrerende direktør i ejendomsbranchens erhvervsorganisation, EjendomDanmark.

Landbrugsejendomme: nyt investeringsobjekt. Konferencen afholdes den 20. april 2021.

En opgørelse fra EjendomDanmark viser, at de 15 største pensionskasser i gennemsnit har ejendomme for 10 milliarder kr. Men der er også selskaber, som har ejendomme for markant mere; enkelte selskaber har således investeret i ejendomme for mere end 20 milliarder kr.

Selvom de enkelte pensionskasser kan have forskellige strategier, er det positivt for hele samfundet, at ejendomme er en så væsentlig prioritering.

- Selvom det – også bogstaveligt talt – er en investering, der er meget stabil, så er der enormt meget aktivitet i og rundt om ejendomme. Der skabes arbejdspladser på at drive ejendommene; både i administrationen og i den løbende vedligeholdelse. Samtidig er der et stort potentiale, hvis der kommer bedre muligheder for at klimarenovere vores ejendomme, der er pensionskasserne også aktive bidragsydere, siger Jannick Nytoft.

Det estimeres, at en ganske stor andel af pensionskassernes ejendomsinvesteringer er i Danmark.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ungdomsboliger på et modent marked

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ny udbudslov KURSUS