Der er både rækkehuse på 118-128 kvm til familierne og lejligheder på 59-115 kvm skræddersyet til singler og par blandt 95 kommende luksusboliger i Ørestaden.

Ørestadens Arenakvarter får en ny oase af boliger til udlejning. Mandag den 20. august klokken 11.30 afholder bygherren PensionDanmark og totalentreprenøren KPC rejsegilde på Richard Mortensens Vej 20. I foråret 2019 kan de kommende lejere flytte ind i 67 lejligheder eller 28 rækkehuse i et 9.190 kvm stort byggeri med med 2.570 kvm kælder, hvor der vil være 56 parkeringspladser, der udlejes til lejerne. Projektet er tegnet af Årstidens Arkitekter.

- Boligerne bliver et match for den kræsne lejer. Dem der vil bo i en gennemtænkt kvalitetsbolig uden at gå på kompromis med adgang til byliv, natur eller det ekstra badeværelse. Kunstnerkarréen er et godt eksempel på vores strategi om at skabe bedst mulige afkast til vores medlemmer på både kort og lang sigt. Ved at bygge bæredygtige ejendomme med lave udgifter til energi og vedligehold, er beboerne også tilfredse på lang sigt, siger administrerende direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

NB! Amager: De store projekter. Konferencen afholdes d. 29. november 2018.

Som en del af PensionDanmarks værdiprogram vil boligerne blive bæredygtigheds-certificeret med DGNB Guld. Det kræver meget høje standarder for materialernes kvalitet og deres betydning for miljøet. Certificeringen betyder også, at de kommende lejere kan se frem til lavere udgifter til varme og vedligehold, mens der er investeret i et indeklima og grænser for støjniveau, der tilgodeser lejernes helbred bedst muligt.

- Vi er stolte af det projekt, som vi har skabt i samarbejde med PensionDanmark. Det er et projekt at høj kvalitet, som vil være med til at realisere visionen om Ørestad Syd som et godt sted at bo og leve for en masse mennesker. Samarbejdet med PensionDanmark har et stærkt fælles fokus på at skabe et godt resultat, der kan danne rammerne for de fremtidige beboeres hverdag og fritid, siger udviklingsdirektør Jesper Jørgensen fra totalentreprenøren KPC.

Boligernes fokus på kvalitet stopper ikke ved deres tagterrasser, haver eller altaner. Social bæredygtighed er også et parameter for guld-certificeringen og vil afspejle sig i sammensætningen af beboere i de forskellige boligtyper. Eksempelvis lejligheder og opgange, hvor indretning og boligtype er tilpasset efter singler, par eller børnefamilien.

NB! Lejeloven - ændringer og ny praksis. Kurset afholdes d. 11. september 2018.

Det suppleres med et gennemtænkt udeområde, der giver de bedst mulige rammer for både fællesskab og privat fordybelse. Derfra er der direkte adgang til Kalvebod Fælleds åbne vidder, metrostation med hurtig adgang til lufthavn og byliv samt til indkøb, koncerter og skoler i et nærmiljø i rivende udvikling.

De familievenlige rækkehuse opføres i 2 og 3 etager, mens de 67 lejligheder fordeles på en 5 etager høj ejendom. Lejlighederne ventes klar til indflytning den 1. marts 2019, mens rækkehusene er klar den 1. april 2019. DEAS står for udlejningen.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i Jylland