Patrizia har købt en 6.700 kvm stor boligejendom ved kanalen på Teglholmen. Med opkøbet forøges Patrizias AuM i Danmark til 10 milliarder kr.

Patrizia har indgået en aftale om at købe en boligejendom ud mod kanalen i  Teglholmen. Opkøbet sker på vegne af en af Patrizias paneuropæiske boligfonde "Patrizia Wohn-Invest Europa I". Den 6.672 kvm store ejendom med 71 boliger er lige nu under opførelse af KPC og bliver afleveret indflytningsklar i juni 2019.

Sælger er et konsortium bestående af KPC og Reka Gruppen, som har udviklet og opført flere projekter sammen i området i samarbejde med advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius.

NB! Finansiering af ejendom. Kurset afholdes d. 7. februar 2019.

- Denne turnkey-investering er en unik mulighed for at opkøbe en ejendom af høj kvalitet i en af Europas mest levende og beboelige hovedstæder. Københavns befolkningstilvækst kombineret med ejendommens attraktive beliggenhed betyder, at investeringen kommer til at give et stabilt afkast til vores investorer over de kommende år, siger Louise Hertz, Patrizias landechef i Danmark.

Ifølge Patrizia er København fortsat en af de mest attraktive byer for ejendomsinvesteringer på grund af byens demografi, voksende økonomi og høje levestandard. Den primære drivkraft bag byens ejendomsmarked er befolkningstilvæksten, tendensen mod yderligere urbanisering i Danmark og generel boligmangel, lyder det fra Patrizia, som overtager ejendommen ved færdiggørelsen i juni 2019

Investeringen på Teglholmen følger adskillige core og core-plus investeringer på tværs af Europa i 2018 på vegne af fonden "Patrizia Wohn-Invest Europa I". Fonden har et mål om en samlet investeringsvolumen på 4,5 milliarder kr.


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter