Der er mangel på byggegrunde til parcel- og rækkehuse mellem Horsens og Vejle, men flere grunde er snart på vej.

Byrådet i Hedensted Kommune skulle den 30. oktober 2019 tage stilling til bevillinger til byggemodning af 4 områder i kommunen, hvor der nye udstykninger på vej.

- Der er tryk på salget af byggegrunde i Hedensted Kommune, og nu sætter vi yderligere fart på med nye kommunale udstykninger. Det er meget positivt, for vi synes nok allesammen, at det er vigtigt, at vi har varer på hylderne, sagde formand for Udvalget for Teknik, Lene Tingleff (V).

Sammen med en privat bygherre ønsker Hedensted Kommune at indgå i en aftale om fælles byggemodning i Remmerslund. Her forventes der at blive plads til 170 boliger, heraf 20 kommunale byggegrunde. Byrådet har besluttet at afsætte 4,8 millioner kr. til byggemodningen. Projektering og myndighedsgodkendelser vurderes at tage 3 måneder, og anlægsarbejdet ventes igangsat i 1. kvartal 2020, mens salg af grunde forventes igangsat i 3. kvartal 2020.

NB! Horsens: De store projekter. Konferencen afholdes d. 24. marts 2020.

På Viborgvej 44 Tørring afsatte byrådet desuden 4 millioner kr. til byggemodning af 6 parceller påå 800-1.000 kvm i et område, der er lokalplanlagt til 42 parcelhuse med mulighed for, at den nordøstligste del af området i stedet kan anvendes til rækkehuse. Projektering og myndighedsgodkendelser vurderes også her at tage 3 måneder. Anlægsarbejdet sættes ligeledes i gang i foråret 2020, og salg af grunde forventes igangsat i 3. kvartal 2020.

I Hornsyld afsatte byrådet 2,6 millioner kr. til 6 boligparceller på 900 kvm som en del af Vestergårdsmarken. Der er gennemført arkæologisk forundersøgelse af arealet og Vejle Museum ønsker at lave yderligere undersøgelser af arealet. Der er afsat en overslagsmæssig udgift til dette på 200.000 kr. Grundene her forventes også at blive sat til salg i 3. kvartal 2020.

NB! Vejle: De store projekter, byggeri for 30 milliarder. Konferencen afholdes d. 26. marts 2020.

- Der har i en årrække ikke været kommunale byggegrunde i Hornsyld, men det har været meget efterspurgt af lokalområdet. Nu kommer der så 6 nye grunde som en del af Vestergårdsmarken, sagde Lene Tingleff.

Endeligt afsatte byrådet 6,3 millioner kr. til byggemodning af 15 parceller ved Stenkærgård i Rask Mølle. Her er udbuddet af kommunale byggegrunde tæt på at være udsolgt.

- Lige nu er der én kommunal byggegrund, og vi skal have gang i noget mere, sagde Lene Tingleff.

Der er gennemført arkæologisk forundersøgelse af arealet, og arealet er, på nær et par udpegede områder, frigivet til byggemodning. De udpegede områder dækker et par byggefelter, og udgraves inden opstart. Dette beløber sig overslagsmæssigt til 200.000 kr. Byggemodningen sættes også her i gang i 2. kvartal 2020, og salg af grunde skydes i gang i 3. kvartal 2020.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.