Trods millioner brugt på renoveringer i den private boligmasse, de senere år, findes der stadig 18.000 boliger uden et toilet inden for boligens 4 vægge.

Mens der de seneste år er brugt millioner på at renovere badeværelser i mange af landets boliger, findes der stadig 18.442 boliger, som ikke indeholder et toilet med træk og slip.

Siden 2013 er antallet af boliger uden toilet faktisk kun faldet med cirka 4.000, eller 18 procent, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret. Ifølge statistikken udgør lejligheder langt hovedparten af de toiletløse boliger, og det findes der en naturlig forklaring på.

Tiny Houses: Ny megatrend. Konferencen afholdes den 30. marts 2023.

- Det er fortrinsvist lejligheder i gamle huse, som stadig ikke har fået installeret et toilet. Enten fordi det er lejelejligheder, hvor udlejer ikke har valgt at bekoste det, i andre tilfælde er det, fordi der ikke er plads til et wc, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate, der oplyser, at det er meget sjældent, at der på det frie marked udbydes en bolig uden toilet.

Han mener, at det er tankevækkende, at der i 2022 stadig findes så mange boliger, hvor en basal installation som et toilet ikke er en del af det faste inventar.

- Vi kan se, at antallet falder, men udviklingen er ikke hurtig, når man tænker på, hvor mange ressourcer der ellers er brugt på den private boligmasse de senere år, siger Thomas Hovgaard.

Vejle: De store projekter. Konferencen afholdes den 23. marts 2023.

Ejer du en bolig uden toilet, og planlægger du at sælge den, vil det ifølge Estate være en særdeles salgsfremmende indsats at installere et wc inden salg. Det samme gælder også, hvis du er udlejer.

- Jo bedre en bolig er udstyret, des nemmere er den som udgangspunkt også at få solgt eller udlejet, og man må betegne et toilet som en hygiejnefaktor på linje med strøm i stikkontakterne. Og når man alligevel er i gang, så vil det samtidig være fornuftigt at toppe investeringen med et bad, som de fleste i dag anser som en livsnødvendighed, siger Thomas Hovgaard.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i København frem til 2030

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked