Kun én gang i nyere tid har boligmarkedet rundet 100.000 bolighandler på et år. Det skete sidste år, hvor coronanedlukninger og skrappe rejserestriktioner fik danskerne til at handle boliger som aldrig før.

Nye tal viser, at boligmarkedet igen i år runder den historiske milepæl. Handelstal fra Boligsiden viser, at boligmarkedet i uge 45 rundede 101.709 solgte boliger på tværs af alle boligtyper.

- Efter et 2020 med enorm handelsaktivitet, hvor rekorderne stod i kø på boligmarkedet, havde mange svært ved at forestille sig, at vi igen i år skulle se rekorder som disse. Vi må dog bare konstatere, at der også i år har været enorm aktivitet fra både købere og sælgere. 2020 og 2021 er absolut de 2 mest bemærkelsesværdige år i min tid i ejendomsmæglerbranchen, siger administrerende direktør i Nybolig, Peter J. Mattsen.

High-end boliger. Konferencen afholdes den 1. marts 2022.

Ejendomsmæglerne i Nybolig melder over en bred kam også om et år, hvor der har været stor aktivitet ude i forretningerne.

- Selvom aktiviteten henover sensommeren har aftaget en smule, er handelsaktiviteten fortsat på et niveau, der ligger over årene før coronaen. Det er klart det billede, der tegner sig, når mæglerne rapporterer ind til os fra vores godt 220 forretninger, siger Peter J. Mattsen.

Villaer og rækkehuse tegner sig for klart den største andel af bolighandlerne frem til nu i 2021. Dernæst følger ejerlejligheder og fritidsboliger.

Udvikling og investering i rækkehuse. Konferencen afholdes den 5. april 2022.

Ifølge mæglerdirektøren er det især den store handelsaktivitet i foråret, der nu også bringer 2021 i historiebøgerne.

- Det er især boligsalget fra januar til maj, der bringer det danske boligmarked op over de 100.000 bolighandler igen i år. Her lå boligsalget markant højere end i 2020 og de foregående år. Siden da er salget begyndt at normaliseret sig, så det i øjeblikket ligger mellem niveauet fra 2020 og tidligere år, siger Peter J. Mattsen.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligudvikling i Jylland

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ny udbudslov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS