Byggeriet ligger i den absolutte top, når det gælder om at hente ordrer og skabe omsætning, mens det kniber lidt mere med indtjeningen. Den indenlandske omsætning i byggeriet et steget med godt 8 procent siden nytår 2017/18, og det gør byggeriet til en af de vigtigste drivere i det økonomiske opsving.

Det samlede erhvervsliv præsterede en vækst i omsætningen på 3,5 procent i årets første 3 kvartaler sammenlignet med samme periode sidste år. Det viser Danmarks Statistiks omsætningsstatistik for januar-september 2018 baseret på virksomhedernes momsindberetninger.

- Dansk økonomi er inde i et solidt og modent opsving. Men mens eksporten i år har hængt noget med næbbet, er der godt tryk på kedlerne på hjemmemarkedet, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

NB! Amager: De store projekter. Konferencen afholdes d. 29. november 2018.

Byggeriet blandt de bedste
Og det kommer ikke mindst byggeriet til gode. Dansk Byggeri har på baggrund af Danmarks Statistiks tal beregnet, at bygge og anlæg med et plus på 8,3 procent er blandt de brancher, der har skabt størst fremgang i den indenlandske omsætning i år. Opgjort i kroner og ører, har byggeriet omsat for 15,2 milliarder kr. mere på hjemmemarkedet fra januar til september i 2018 end i samme periode i jubelåret 2017.

- Byggeriet er blandt de vigtigste vækstdrivere i dansk økonomi. Det er en kombination af boligbyggeri, boligrenoveringer og superhospitaler, der skubber på den positive udvikling i byggebranchen. Bagsiden af medaljen er, at det går lidt mere trægt med at skaffe sorte tal på bundlinjen og at vejområdet er udfordret af, at der færdiggøres flere projekter end der påbegyndes, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i København frem til 2030

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Ungdomsboliger på et modent marked

Den nye Planlov KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Stormflodssikring af by- og landområder