Rådhuset i Herlev bliver 2.000 kvm fordelt på 2 etager, og det indrettes fleksibelt.

I går blev der afholdt rejsegilde for Herlevs kommende Rådhus Hjortespring, der er tegnet af PLH Arkitekter. Rådhuset skal blandt andet huse 3 af kommunens centre og er designet, så det kan bruges til møder og arrangementer af borgere og foreninger også uden for normal arbejdstid. Rådhuset skal efter planen skal stå færdig i 2023.

- Vi er rigtig stolte af at kunne bidrage til det spændende projekt, som Rådhus Hjortespring er. Der bliver i sandhed tale om et byens og borgernes hus. Det fleksible design gør bygningen optimal at samles og afholde arrangementer i. I vores design har vi netop tænkt tilgængelighed ind, så der bliver tale om et uformelt mødested og en bygning i øjenhøjde med dens besøgende. Møderne i den lokale sportsklub eller samlingerne i hobbyforeningen ligger oftest om eftermiddagen og aftenen. Ved at placere bygningens arbejdsområder, så de ligger afskærmet, kan offentligheden få adgang til og gavn af byens nye samlingspunkt også efter normal arbejdstid,” siger Søren Mølbak, administrerende direktør i PLH Arkitekter.

Ballerup: de store projekter. Konferencen afholdes den 14. september 2022.

Det kommende rådhus bliver i alt 2.000 kvm fordelt på 2 etager. Den dynamiske planløsning gør det muligt løbende at tilpasse bygningen, så omgivelserne altid er optimeret til de opgaver, der er knyttet til husets 85 arbejdspladser.

Gennem byggeriet har bæredygtighed været en topprioritet. Derfor får det nye rådhus flere løsninger, der nedbringer energiforbruget såsom centralt styret belysning, solafskærmning og klimaskærme. Samtidig kommer solceller på taget til at bidrage med grøn strøm.

Foruden Rådhus Hjortespring, har PLH Arkitekter også tegnet Vordingborgs kommende rådhus, der ventes at stå færdigt i løbet af sommeren 2023, samt Høje Taastrups nye rådhus, der efter planen slår dørene op i år.

Rådhus Hjortespring bygges af Hoffmann, mens Vita er ingeniør.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Ny udbudslov KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Fremtidens betonbyggeri

Stormflodssikring af by- og landområder

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS