Rådmand for Teknik og Miljø Kristian Würtz er klar med en plan for et nyt, tæt brokvarter med boliger til 12-15.000 indbyggere, samt 50.000 kvm blandet erhverv og 65.000 kvm kultur og undervisning.

Som følge af indsigelser vil rådmand for Teknik og Miljø Kristian Würtz droppe et højhus i 15 etager ved Fragtmandscentralen på Søren Frichs Vej. Til gengæld lægger han ifølge JP Aarhus op til et brud med den aarhusianske byudvikling gennem en årrække og planlægger et nyt, tæt brokvarter i 4-6 etager langs Søren Frichs Vej.

- Man har ikke bygget den type kvarter med tæt by- og gadeliv i Aarhus siden Trøjborg i 1930’erne. Det er en kursændring i relation til, hvordan vi har bygget by i rigtig mange år, siger Kristian Würtz til avisen.

NB! Det Nye Bygningsreglement BR15 (Jylland). Seminaret afholdes d. 3. juni 2015.

Det nye bykvarter inkluderer Godsbanen og tænkes udviklet over 15-20 år. Planlægningen er en direkte konsekvens af, at aarhusianerne har ændret vaner i forhold til bosætning.

- Hvor aarhusianerne i mange år er flyttet uden for Ringgaden, når de fik børn, fornemmer vi i disse år, at de i stigende grad vil blive og bo mere bynært og bruge de kvaliteter, byen har, siger Kristian Würtz, som ikke vil planlægge den nye bydel i detaljer.

- Jeg forestiller mig ikke, at vi skal lave en stor helhedsplan, hvor vi på forhånd fastlægger byggemulighederne i hele området, fordi der er så mange forskellige ejere, og der vil være forskellig takt i, hvornår de kommer frem. Jeg tror ikke, at vi nu kan lave en stram plan, som forpligter mange år ud i fremtiden. Men vi skal vedtage en strategi, så vi har et udgangspunkt, når bygherrerne kommer og siger, de gerne vil i gang med at omdanne, siger han til avisen.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ny udbudslov KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i Jylland

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Ungdomsboliger på et modent marked