Ny lokalplan giver mulighed for at bygge 42 parcelhuse, 2 dobbelthuse og 42 rækkehuse på et 86.000 kvm stort areal, der delvist ejes af et aarhusiansk selskab.

Kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune vedtog den 11. september 2019 endeligt lokalplanen (PDF) for et nyt boligområde ved Nygårdsvej i Vipperød.  Størstedelen af området udlægges med parcelhusgrunde på 800-1.400 kvm, mens en mindre del udlægges til rækkehuse.

Lokalplanen er blevet til i en en dialog mellem kommunen og grundejerne i lokalplanområdet. Det er foruden et par privatpersoner det aarhusianske selskab Greenliving ApS ved Klaus Ammitsbøl Thomassen.

Ideen om at udvikle netop dette område til boligområde skal ses på baggrund af den nyligt etablerede Nygårdsvej, som gennemskærer det tidligere sammenhængende landbrugsområde syd for Vipperød.

- Rigtigt mange er glade for, at der kommer bebyggelse på det nye områder, der kom, da man delte byen op i forbindelse med dobbeltsporet fra Banedanmark, sagde medlem af kommunalbestyrelsen i Holbæk for Venstre, Morten Bjørn Nielsen.

Han påpegede dog, at planen ikke er helt uden knaster. Eksempelvis bliver den centrale adgangsvej til det nye boligområde den private Kildevangsvej, som ejerne selv har finansieret asfalteringen af. Desuden skabes der indkigsgener i forhold til de omkringliggende huse.

NB! Bofællesskaber og nye boformer. Konferencen afholdes d. 28. november 2019.

- Der er meget stor terrænforskel i højden på det nye område og på de naboer, som bor 7,5 meter fra det nye område. Så de ville altså kunne komme til at kunne kigge direkte ned på dem. Det har man så lavet lidt om ved at fjerne noget af højden på de huse, sagde Morten Bjørn Nielsen.

Lokalplanen inddeler lokalplanområdet i 3 delområder, hvor der i ét område kan opføres rækkehuse, i et andet område kan der opføres parcelhuse og i det sidste område kan der både bygges parcel- og rækkehuse.

Det er intentionen, at den nye bebyggelse skal holdes i et afdæmpet og enkelt formsprog, ligesom materialevalget skal være enkelt i god kvalitet. Samtidig er der lagt vægt på, at der kan ske en vis variation i området, som sikrer, at de kommende beboere selv kan præge deres bolig.

Der skal etableres 2 parkeringspladser ved hvert parcelhus og 1,5 ved hvert rækkehus. Derudover kan der anlægges 0,5 gæsteparkering per bolig. Al parkering skal således ske i de enkelte boliggrupper. 

Det nye boligområde opdeles af en sammenhængende grøn kile, der strækker sig fra øst mod vest. I kilen vil et regnvandsbassin indgå som et naturligt element. Mod jernbanen planlægges en større sammenhængende plantning, der danner et tæt krat og som sammen med den grønne kile og regnvandsbassinet vil skabe en grøn ramme mellem bebyggelsens haver. 


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ny udbudslov KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den nye Planlov KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Servitutter og lokalplaner KURSUS