Boligpriserne i Sverige er faldet de seneste 3 måneder i træk, og i Oslo er boligpriserne faldet med 11 procent siden april 2017. Det vækker bekymring hos Nykredit.

Boligpriserne faldt ifølge Ekstra Bladet i november 2017 med 1,5 procent i Sverige. Dermed er priserne faldet 3 måneder i træk. Prisfaldet er størst i Stockholm, hvor huspriserne faldt med 2,4 i november. Dermed er de samlet faldet med 6,3 procent over de seneste 3 måneder.

Ejerlejlighedspriserne faldt med 2,1 procent i november 2017 på landsplan og med 2,6 procent i Stockholm, hvor de siden toppen i maj 2017 er faldet med 8,5 procent. De faldende priser skal ses i sammenhæng med, at et typisk hus i Sverige i dag koster mere end 7 gange så meget som den typiske årsindkomst.

NB! Midlertidige boliger - de nye muligheder. Konferencen afholdes d. 6. marts 2018.

Også i Norge har de seneste måneder budt på faldende boligpriser. I Oslo er prisen på ejerlejligheder faldet med 11 procent siden april. Tore Stramer, cheføkonom i Nykredit, holder øje med udviklingen, som han mener er bekymrende.

- Vi forventer ikke lignende prisfald i København. Det skal blandt andet ses i lyset af, at prisudviklingen på det københavnske ejerlejlighedsmarked har været noget mere moderat end i både Oslo og Stockholm i årene efter finanskrisen. Når det er sagt,  så viser udviklingen i såvel Oslo og Stockholm, at risikoen for prisfald bestemt ikke skal negligeres i København, siger han til Ekstra Bladet.

De seneste danske tal fra Homes salgsprisindeks, som udsendes sammen med Danske Bank, viser, at huspriserne lå stabilt fra oktober til november 2017 med en stigning på 0,1 procent på landsplan. I København faldt priserne lejligheder dog med 1,7 procent og i Aarhus med 1,2 procent.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i København frem til 2030

Fremtidens betonbyggeri

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032