Tivoli har ansat ny underdirektør i enheden Byg. Byg varetager de store bygge- og anlægsprojekter, som eksempelvis færdiggørelsen af Tivoli Huset, H.C. Andersen Hotellet og større forlystelser.

Den nye leder af Byg hedder Christian Dahl Melchiorsen, og han er netop tiltrådt, skriver Tivoli i en pressemeddelse. Christian Dahl Melchiorsen er 37 år, ingeniør og har beskæftiget sig med byggeri de seneste 12 år. Senest som direktør i Middelgrundsfonden, hvor han har stået i spidsen for transformationen af det gamle søfort Middelgrundsfortet til hele landets Ungdomsø.

Tidligere har han varetaget en række ledelsesfunktioner i forsvaret herunder Den Kongelige Livgarde, i frivillige organisationer som Det Danske Spejderkorps og i produktionsfirmaer som AluSteel. Han erstatter Rikke Lindberg på posten, der har valgt at søge nye udfordringer.

Konfliktløsning ved byggeprojekter. Kurset afholdes den 23. januar 2020.

- Jeg har de seneste år været privilegeret at få lov til at stå i spidsen for Ungdomsøen og det yderst spektakulære byggeri, der har været omkring etableringen. Jeg forestillede mig ikke jeg ville kunne finde lignende udfordringer og rammer der kunne erstatte denne ø – indtil denne jobmulighed dukkede op i Tivoli. Jeg er både stolt og ydmyg over jobbet i en udefra set spændende og dynamisk organisation og i den grad for at få ansvaret for en så særlig og spektakulær bygningsmasse, som har til formål at glæde såvel danskere og turister i København. Jeg elsker udfordringer og glæder mig til at komme i gang med de mange spændende af slagsen, som Tivoli kan byde på, udtaler Christian Dahl Melchiorsen.

Christian Dahl Melchiorsen er født 19. maj 1982. Han bor i Hvedstrup udenfor Roskilde sammen med sin hustru Thea og deres lille datter Anna. Christian er spejder og har i mange år været engageret i Det Danske Spejderkorps. Han er født og opvokset i Frederikshavn, hvor begge forældre er erhvervsdrivende.

 


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ny udbudslov KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Stormflodssikring af by- og landområder

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS