For første gang i Dansk Boligbygs næsten 20-årige historie skal virksomheden have ny administrerende direktør. Anton Nørgaard, der har været i Dansk Boligbyg i 18 år, afløser en af de oprindelige stiftere, Ole Rasmussen, den 31. marts 2017.

Måler man på byggeprojekter igangsat i 2016 er Dansk Boligbyg landets 8. største entreprenørvirksomhed. Dansk Boligbyg har 6 afdelinger 4 steder i landet, og er den eneste virksomhed i den størrelse, som alene fokuserer på at bygge almene, offentlige boliger og institutioner.

Anton Nørgaard får ansvaret for en virksomhed med en aktuel ordrebeholdning på 1,5 milliarder kr. – og han skal blandt andet stå i spidsen for opførelsen af næsten 1.000 ungdomsboliger på fremtrædende beliggenheder rundt omkring i landet.

NB! Jylland: Den nye planlov. KURSUS. Seminaret afholdes d. 30. marts 2017.

- Hos Dansk Boligbyg har vi altid formået at tilpasse os den løbende udvikling, der konstant er i branchen, for eksempel byggeteknisk og opgavemæssigt – og den linje skal vi også fastholde fremover. Samtidig er det vigtigt for mig at bevare vores særlige kultur, så vi fortsætter med at være en attraktiv arbejdsplads for både nuværende og nye kolleger, siger Anton Nørgaard.

Ejerstrukturen hos Dansk Boligbyg er speciel, da de oprindelige stiftere i 2008 besluttede at sælge 49 pcrocent af aktierne til medarbejderne. I dag ejer 1/3 af virksomhedens 60 medarbejdere aktier i virksomheden, som afslutter regnskabsår med udgangen af marts – og her kan de for 3. år i træk se frem til et rekordstort udbytte, der i 2015 lå på 10 millioner kr., og i 2016 lå på 15 millioner kr.

NB! Den nye planlov. KURSUS. Seminaret afholdes d. 11. maj 2017.

- Det giver en fantastisk holdånd, at så mange kolleger har mulighed for at få medejerskab. Vi har også en rigtig høj anciennitet i koncernen, en stabilitet som har stor betydning for vore mange samarbejdspartnere, siger Anton Nørgaard.

Dansk Boligbyg er stiftet i 1998, og beskæftiger ud over koncernens 60 ansatte hver dag cirka 1.000 håndværkere over hele landet via underentreprenører. Koncernen har afdelinger i Horsens, Hobro, Odense og Roskilde.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Ny udbudslov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Fremtidens betonbyggeri