RingCity Erhverv har hurtigt markeret sig i ejendomsbranchen, senest med udlejningen af 4.000 kvm til nyt madmarked i Boltens Gaard ved Kongens Nytorv.

Den 1. januar 2017 startede RingCity Erhverv som et supplement til Ring 3 Erhverv. Klaus Hougaard Christensen, som har opstartet Københavnerkontoret, kan med stolthed sætte flueben ud for noget af en bedrift, nemlig at lukke en 4.000 kvm lejekontrakt med ”det nye Boltens Gaard”.

- Selvfølgelig er det altid rart at lukke en stor lejekontrakt på 4.000 kvm – men det er mere måden, det er sket på. Samtlige involverede parter har knoklet med at få dette kæmpe puslespil til at falde på plads, siger Klaus Hougaard Christensen.

NB! Butikker og den nye planlov. Kurset afholdes d. 22. februar 2018.

Det er Nik Kongsø og kollegaen Jakob Nygaard fra Papirøen, der har slået sig sammen med erhvervsmanden Lars Moesgaard i forbindelse med overtagelsen af lejemålet af Boltens Gård.

- Det startede i sommers, da Lars Moesgaard kontaktede mig vedrørende et mindre lejemål i Boltens Gaard, som vi havde til udlejning for SF Management. Heldigvis er vi tæt på vores kunder og vidste, at man arbejdede på flere forskellige løsninger for Boltens Gaard – Så da Lars Moesgaard åbnede op for deres planer, var det egentlig blot at præsentere ham for de samlede muligheder i Boltens Gaard, siger Klaus Hougaard Christensen.

- Udover at vi har skullet blive enige med selskabet bag ”det nye Boltens Gaard”, så har vi også skullet handle fraflytningsaftaler på plads med eksisterende lejere, få skabt et overblik over den samlede ombygning, og nu starter så selve myndighedsbehandlingen, uddyber han.

NB! Erhvervslejeloven og butikker. Kurset afholdes d. 17. maj 2018.

- Jeg glæder mig til sammen med samtlige involverede, herunder konsulenter, arkitekter, advokater med mere, at kunne nyde en kold øl og et godt måltid mad i det nye Boltens Gaard, der virkelig fortjener, at man udnytter det potentiale denne oase midt i byen har. Det var vores drøm da vi startede dette projekt, slutter han.

RingCity Erhverv er din erhvervsmægler har specialiseret sig i ejendomme lokaliseret på attraktive adresser i København. Fokus er på kontorer, butikker, værksteder samt lager- og produktionsejendomme.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Den nye Planlov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens