Skohandler klager over, at lokalplanen for Posthusgrunden i Vejle giver mulighed for 30.000 kvm butikker. Dermed ligger sagen lige nu igen på Planklagenævnets bord.

Ifølge Vafo.dk har skohandler Helle Madsen har sendt en ny klage over kommuneplanen for Posthusgrunden, og dermed er Banedanmark forhindret i at sælge til NPV eller Vejle Kommune.

Selvom NPV vil skære arealet til butikker fra 29.000 kvm til 10.000 kvm, giver kommune- og lokalplan fortsat mulighed for 30.000 kvm butikker.

- Hvordan tør politikerne gøre det, for hvor skal de butikker komme fra, og hvordan skal byens eksisterende detailhandel klare sig? Det er det, jeg klager over, og det synes jeg, er værd at kæmpe for, siger Helle Madsen til Vafo.dk.

Hun var blandt de 4 vejlensere, der tidligere fik delvist medhold i en klage over projektet. Da Planklagenævnet omgjorde sin beslutning i slutningen af september, åbnede nævnet mulighed for, at de 4 klagere - og kun de 4 - på grund af det spegede forløb kunne klage igen, hvis de fandt det relevant, skriver Vafo.dk.

Nu er spørgsmålet så, om Planklagenævnet vil behandle Helle Madsens klage. Banedanmark kan i hvert fald ikke sælge sin del af det samlede areal, for det har hele tiden været et krav fra Folketingets finansudvalg, der skal godkende handlen, at der ikke er verserende klager kommune- og lokalplan for Posthusgrunden.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Stormflodssikring af by- og landområder