Ny erhvervsrådgiver hos EDC Erhverv Poul Erik Bech i Roskilde kommer fra en stilling som kundechef hos Wihlborgs.

Trine Nordahl Mandrup er ansat som ny erhvervsrådgiver hos EDC Erhverv Poul Erik Bech i Roskilde. Hun har mere end 10 års erfaring fra ejendomsbranchen, hvor hendes primære fokus har været på udlejning af kontor, butik og lager.

Trine Nordahl Mandrup kommer fra en stilling som kundechef i Wihlborgs og har tidligere været ansat som Asset Manager i Castellum og M7. Nu vender vestsjællænderen tilbage til sine gamle græsgange i byen, hvor hun bor.

Sådan udvikles fredede boliger og erhverv. Konferencen afholdes den 1. juni 2022.

Hun blev ansat i EDC Erhverv Poul Erik Bech i Roskilde per 1. maj 2022 og skal nu arbejde med centerets udlejningssager og kommissionere nye ejendomme til udlejning.

- Jeg blev anbefalet til afdelingen af Michael Thodsen fra EDC Erhverv Poul Erik Bech i København, hvorefter jeg havde flere samtaler med John Borrisholt her i butikken. Der var god kemi fra begyndelsen, og jeg er allerede faldet godt til. Det er rart at være landet i en stor koncern, hvor der fortsat er et enormt udviklingspotentiale, udtaler hun.

Trine Nordahl Mandrup er ansat som et led i EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskildes øgede fokus på udlejningsager, hvor hun kommer til med et ekstraordinært kendskab og kompetencer.

Køge: De store projekter. Konferencen afholdes den 31. maj 2022.

- Jeg forventer, at vi skaber spændende projekter sammen og bliver ved med at vokse os større med årene. Et godt markedskendskab og et stærkt fællesskab kommer til at blive afgørende i den proces. Mit bidrag bliver en stor erfaring med udlejning af ejendomme på forskellige segmenter og et indgående kendskab til forhold på både lejer- og udlejersiden, siger Trine Nordahl Mandrup.

EDC Poul Erik Bech Roskilde flyttede i begyndelsen af året ind på Støden 9 i Roskilde, hvor både erhvervs- og boligafdelingerne nu sidder sammen i nye, moderne og fælles lokaler.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i Jylland

Ny udbudslov KURSUS