Rasmus Holbech er udnævnt til udviklingsdirektør og ansvarlig for Udviklingsafdelingen, og Henrik Hansen er udnævnt til direktør, også tilknyttet Udviklingsafdelingen. Michael Mortensen helliger sig den forretningsmæssige ogstrategiske udvikling af virksomheden.

Casa har gennem de sidste år haft kraftig vækst i både omsætning, indtjening og ordrebeholdning. For at forsætte den positive trend skærper CASA sit fokus på den strategiske udvikling af virksomheden, hvilket Michael Mortensen vil hellige sig.

- Jeg er helt tryg ved at overlade ansvaret for Udviklingsafdelingen til Rasmus Holbech. Og Rasmus og Henrik er et stærkt team, som sammen med resten af afdelingen kan styrke Casas position som projektudvikler med fokus på bylivet, funktionaliteten og langsigtede løsninger, som er til gavn for både vores kunder og dem, som skal bo i vores byggerier fremover, siger Michael Mortensen, administrerende direktør for Casa om udnævnelserne.

Rasmus Holbech ser frem til at fortsætte den gode udvikling for CASA sammen med holdet i udviklingsafdelingen.

NB! Horsens investerer 12 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 3. oktober 2018.

- Jeg ser meget frem til det videre samarbejde med mine dygtige kolleger i Udviklingsafdelingen og i CASAs organisation i det hele taget. Vi har et sammentømret og selvkørende team med stor erfaring indenfor ejendomsudvikling, og jeg vil derfor fokusere på dialogen med vores nuværende og potentielle kunder, samt på tilvejebringelse af nye projekter, siger Rasmus Holbech.

Også Henrik Hansen glæder sig over de organisatoriske ændringer.

- Jeg er stolt over den tillid, ledelsen viser Rasmus og mig. Jeg ser frem til sammen med Rasmus at løfte det strategiske arbejde i Udviklingsafdelingen. CASA har en særlig styrke indenfor by- og ejendomsudvikling, hvor alle virksomhedens kompetencer bringes i spil. Jeg er sikker på, at det også fremadrettet bliver strategiske indsatsområder for os, siger han.

Både Rasmus Holbech og Henrik Hansen har været ansat som Senior Developer i CASA siden henholdsvis 2013 og 2015.

Casa er i øjeblikket i gang med blandt andet at opføre første del af et 85.000 kvm campus-byggeri i Horsens for VIA, Social- og Sundhedsskolen og Insero, et nyt stort kollegie for PFA i Odense, karrébyggeriet Trianglen i Aarhus, JP domicil på Aarhus Havn og flere store boligbyggerier på Enghave Brygge, i Nordhavnen og Ørestaden i København.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligudvikling i København frem til 2030

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS