Ny direktør for Dansk Byplanlaboratorium kommer fra en stilling som stadsarkitekt i Gladsaxe Kommune.

Den 1. april 2023 tiltræder Tina Saaby som ny direktør for Dansk Byplanlaboratorium. Tina Saaby er uddannet arkitekt og har tidligere været stadsarkitekt i Københavns Kommune fra 2010 til 2019 og kommer aktuelt fra en stilling som stadsarkitekt i Gladsaxe Kommune.

- Jeg er glad for, at det er lykkedes os at tiltrække en kapacitet som Tina Saaby. Hendes meritter, faglighed og netværk matcher på bedste vis vores ambitioner for den fortsatte udvikling af Dansk Byplanlaboratorium. Vi vil være en fri og endnu stærkere stemme, der kan styrke planlægningen i Danmark og vise, hvordan vi proaktivt kan bidrage til at løse de mange komplekse udfordringer vi står over for, siger formand for bestyrelsen i Dansk Byplanlaboratorium, stadsarkitekt Lisbet Wolters, Vejle Kommune.

Microliving - tiny houses, nyeste trends. Konferencen afholdes den 30. marts 2023.

Tina Saaby glæder sig til jobbet som direktør for Dansk Byplanlaboratorium.

- Jeg ser frem til at stå i spidsen for Dansk Byplanlaboratorium og jeg glæder mig til at være med til at sætte en tyk streg under laboratorium. De nationale dagsordner med vinkler på planlægning er store og vigtige for klimaet, balancen mellem land og by og for sammenhængskraften i Danmark. Udviklingen af de demokratiske processer er én af nøglerne. Vi skal sikre, at de demokratiske processer og planlægningen beriger de beslutninger, der træffes, siger Tina Saaby.

Tina Saaby afløser Ellen Højgaard Jensen, der har valgt at stoppe efter 17 år på posten som direktør for Dansk Byplanlaboratorium.

 


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne