Nu starter opførelsen af Rudersdals nye plejehjem, Fribo Holte. Byggeriet opføres i en rækkehus-lignende bebyggelse og har NREP som bygherre og Jørgen Friis Poulsen som totalentreprenør. Det færdige plejehjem åbner i 2021 og skal drives af Altiden.

Nu starter byggeriet af Fribo Holte, et nyt plejehjem i Rudersdal. Første spadestik tages onsdag den 11. december 2019 til et byggeri, som i løbet af godt et år bliver til nye 72 boliger og i alt 6.500 kvm i kommunens første friplejehjem. Det oplyser NREP i en pressemeddelelse.

Behovet for nye plejehjemspladser skyldes et stigende antal borgere over 80 år i Rudersdal Kommune. I løbet af de næste 10 år vil antallet af borgere over 80 år stige med mere end 1.500. Derfor udbød kommunen i 2018 derfor den såkaldte Skovlygrund med henblik på etablering af et nyt friplejehjem, et udbud som danske NREP vandt med et forslag om en lav, åben og rækkehus-lignende bebyggelse.

- Visionen er at skabe et byggeri, som placerer mennesket og fællesskabet i centrum, med fokus på hjemlighed, tryghed og samvær. Med åbne haver og offentlige stier inviterer Fribo Holte til fællesskab og samvær på tværs af generationer, både i hverdagen i ejendommens caféområde og ved særlige begivenheder, siger Klaus Ahm, der er ansvarlig for projektet hos NREP, i pressemeddelelsen.

Han peger på en stribe løsninger i bygningen, som både øger bæredygtigheden i byggeriet og skaber tryghed for beboerne.

- Ved at bruge trådløse installationer kan vi reducere mængden af kabler betydeligt og sammen med smart lysstyring og evidensbaseret døgnrytmelys, skaber det øget tryghed og trivsel og sparer samtidig ressourcer. Samtidig vil et solcelleanlæg forsyne bygningen med grøn elektricitet, forklarer Klaus Ahm.

SENIOR-boliger og seniorkollektiver - ideer, udvikling og byggeri. Konferencen afholdes d. 28. april 2020.

Fribo Holte skal drives af Altiden, der i forvejen driver 6 plejecentre i Danmark og leverer velfærdsydelser til kommuner inden for socialområdet. Miriam Toft, der er administrerende direktør i Altiden, ser frem til byggeriet står færdigt i starten af 2021.

- Vi glæder os til det kommende samarbejde med Rudersdal Kommune om at skabe et friplejehjem, der støtter de ældre i at leve det liv, de ønsker. Nutidens ældre og de kommende generationer stiller nye krav til det moderne ældreliv. På Fribo Holte vil det gode hverdagsliv være i centrum med fokus på oplevelser, natur, fællesskaber og tryghed. Vi vil gerne skabe et hjem, hvor der er plads til at være sig selv sammen med andre, og hvor man har stor valgfrihed til at skabe en indholdsrig dag med gode oplevelser – både store og små, udtaler hun.

Fællesskab på tværs af generationer og offentlig adgang
Når Fribo Holte står færdigt, vil over halvdelen af arealerne på Skovlygrunden fortsat være tilgængelige for alle. Skolebørn og beboere på villavejene har mulighed for at gå på opdagelse i det grønne område, hvor plejehjemmets beboere har adgang til åbne haver langs bebyggelsen. Samtidig bevares et cirka 20 meter bredt grønt område mod de omkringliggende villaer.

- Projektet fra NREP realiserer i høj grad de visioner, vi har haft for Skovlygrunden. En tryg bolig for ældre og samtidig et inviterende fællesskab for alle borgere, børn, unge og ældre. Et sted, der i hele sit udtryk og sin funktion understøtter, at man kan få glæde af hinanden på tværs af generationer" sagde borgmester i Rudersdal Kommune, Jens Ive, da han annoncerede vinderen af kommunens udbud.

Fribo Holte er tegnet af Rubow Arkitekter.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Den nye Planlov KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ny udbudslov KURSUS