NREP køber 314 lejligheder fordelt på 2 ejendomme i i henholdsvis Berlin og Essen. Desuden har selskabet etableret kontorer i Frankfurt og München.

NREP vil de næste 3 år investere 3,7 milliarder kr. på det tyske marked. Investeringerne omfatter moderne logistikbygninger og lejeboliger.

- Tyskland er det land i Europa med den stærkeste økonomi og har også meget fremtrædende urbaniseringstendenser. Dog følger ejendomsmarkedet ikke det stigende antal byboere og deres øgede efterspørgsel på fleksible kvalitetslejeboliger. Inden for logistik er der ligeledes mangel på moderne byggeri i takt med, at antallet af logistikopgaver forventes at stige signifikant de næste 5 år. Der er derfor ideel grobund for NREP’s visioner om at forbedre og modernisere det byggede miljø i byerne, siger Rune Kock, ejendomsdirektør i NREP.

Ejendomsmarkedet i inflationstiden: aktuelle udfordringer for ejendomsmarkedet. Konferencen afholdes den 2. marts 2023.

Udover investeringerne har NREP også etableret 2 kontorer i henholdsvis Frankfurt og München med i alt 8 medarbejdere, som er specialiseret i det tyske ejendomsmarked.

Som første skridt ind på det tyske marked er NREP gået sammen med den schweiziske ejendomsinvestor Artisa Group om at skabe 5.000 lejemål, forankret i bofællesskaber, inden 2025. Første investering er i 2 ejendomme i henholdsvis Berlin og Essen med sammenlagt 314 lejligheder. Ejendommen i Berlin vil blive crtificeret til DNGB Guld, når den står færdig i 2024.

Samarbejdet med Artisa Group bygger på den stadigt stigende efterspørgsel på fleksible lejeboliger, som samtidig også har ønsker om fællesskab, siger Rune Kock.

Befolkningsudvikling og ejendomsmarkedet. Konferencen afholdes den 28. marts 2023.

- Tyskland er et af de lande, hvor der er flest, der bor alene. Samtidig foretrækker størstedelen af byboerne at leje frem for at eje. Ved at bruge vores viden og erfaring med byudvikling og urbanisering fra de nordiske lande, kan vi skabe nogle meget attraktive og fleksible lejemål i Tyskland, som samtidig også rummer en grad af fællesskab i form af fællesarealer, siger han.

De nye ejendomme vil være tilgængelige på Artisa Groups platform City Pop; en app der tilbyder fuldt møblerede lejligheder gennem fleksible lejeaftaler.


Relaterede konferencer

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i København frem til 2030

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS