Med verdens første CO2-neutrale logistikcenter tager danske NREP et afgørende skridt mod at sikre en klimaneutral ejendomsportefølje inden 2028.

NREP vil være CO2-neutral i 2028 uden brug af eksterne klimakompensationer. Sådan lød budskabet, inden COP26, FN's årlige klimakonference, løb af stablen sidste år.

Nu er de første skridt taget. NREP har netop påbegyndt udviklingen af verdens første klimaneutrale logistikcenter, som bliver bygget lidt uden for Stockholm i Sverige. Logistikcenteret er på 20.000 kvm og bliver det mest bæredygtige af sin slags i verden.

- NREP vil gerne gå forrest og vise, at byggeri kan være bæredygtigt samtidig med, at det også er en god forretning. Med logistikcenteret håber vi at sætte turbo på den bæredygtige udvikling og inspirere andre i branchen til at gøre det samme, siger NREPs administrerende direktør, Claus Mathisen.

Det nye logistikcenter er det første i verden, som er CO2-neutralt, både når det kommer til nuludledning fra indlejret CO2 og nuludledning fra driften af centeret. Men ambitionerne stopperne ikke der, fortæller Claus Mathisen.

Opgradering og optimering af ejendomme. Konferencen afholdes den 7. marts 2022.

- Vi har et mål om, at vores fremtidige projekter skal leve op til vores "Triple Zero"-ambitioner. Det vil sige, at de skal være klimaneutrale både i opførelsen og i driften, og så skal der ikke være ekstraomkostninger, siger han.

I NREPs logistikcenter er bæredygtighed tænkt ind i hele bygningens livscyklus. Idéen er at vise, at man kan komme meget langt, hvis man tænker i nye baner. Eksempelvis er den traditionelle cement skiftet ud med et nyt grønt alternativ, vægge og tag laves i træ, og centeret kører udelukkende på grøn energi. Tilsammen vurderes materialevalget alene at kunne nedbringe CO2-udledningen med 60 procent sammenlignet med NREPs andre logistikbygninger.

Det nye logistikcenter er det første af i alt 3 innovationsprojekter, der tilsammen udgør en central del af NREPs plan om at skabe en CO2-neutral ejendomsportefølje. Projekterne skal stå færdige allerede i 2025, og forventningen er, at mindst 1 af de kommende 2 projekter opføres i Danmark.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ny udbudslov KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Den nye Planlov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Fremtidens betonbyggeri

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS