I 2014 blev 56 projektlejligheder i byggeriet ”Strandgården” på Amager udbudt til salg. ”Strandgården” er udviklet og opført af selskabet NPV, mens Ejendomsmægler Niels Hald Amager stod for salget af lejlighederne. Nu er parterne politianmeldt for at for at vildlede købere om arealet på projektlejlighederne.

I salgsbrochuren blev de potentielle købere præsenteret for plantegninger, som efter Forbrugerombudsmandens opfattelse fik lejlighederne til at fremstå mere rummelige, end de reelt var projekteret til. Forbrugerombudsmanden vurderer ifølge en pressemeddelelse, at det er vildledende markedsføring og har politianmeldt de 2 virksomheder.

På plantegningerne i salgsbrochuren var der i midten af hvert rum oplyst et areal, for eksempel ”soveværelse 16 m2”. Disse arealer var beregnet ud fra lejlighedens samlede tinglyste areal, som er inklusive vægge. Det var dog ikke oplyst i salgsbrochuren. Ifølge Forbrugerombudsmanden var salgsbrochuren derfor egnet til at give potentielle købere det indtryk, at de oplyste arealer i lejlighederne var brugsarealer.

Som eksempel var det samlede areal ifølge plantegningen af en af lejlighederne i alt 94 kvm, når man lagde de oplyste arealer for hvert rum sammen. Brugsarealet på den færdigbyggede lejlighed var dog kun 78 kvm svarende til, at lejlighedens brugsareal var 17 procent mindre end de oplyste arealer i salgsbrochuren. Brugsarealet for badeværelset var 43 procent mindre end det oplyste antal kvm i salgsbrochuren.

NB! Nordhavn - de store projekter 2018-2035. Konferencen afholdes d. 4. september 2018.

- Det er vores vurdering, at salgsmaterialet har givet forbrugerne det indtryk, at de købte en større lejlighed, end de faktisk gjorde. Det er ikke i orden. At købe en ny bolig er en stor beslutning, som man naturligvis skal kunne træffe på baggrund af korrekte oplysninger. Vi har derfor politianmeldt de involverede virksomheder, siger fForbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

På ”Strandgårdens” hjemmeside kunne potentielle købere finde oplysninger om lejlighedernes ”nettoarealer”. De oplyste ”nettoarealer” svarede dog ligeledes til de tinglyste arealer. Det fremgår imidlertid af blandt andet Bygnings- og Boligregistrets arealvejledning, at ”nettoarealet” er det indvendige gulvareal. Også oplysningerne om lejlighedernes nettoarealer på hjemmesiden var derfor vildledende efter Forbrugerombudsmandens opfattelse.

Forbrugerombudsmanden har behandlet sagen efter at have fået en klage fra 33 købere af projektlejligheder i ”Strandgården”. NPV og Ejendomsmægler Niels Hald Amager afviser ifølge forbrugerombudsmanden at have overtrådt markedsføringslovens vildledningsforbud.

Markedsføringslovens vildledningsforbud
Markedsføringslovens § 5 og § 6 indeholder et forbud mod vildledning.

Markedsføringslovens § 5, stk. 1, har følgende ordlyd:

”En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte."

Markedsføringslovens § 6, stk. 1, har følgende ordlyd:

”En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.”


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.