Novo Nordisk er allerede i gang med en udbygning for 750 millioner kr. i Måløv ved Ballerup, og nu har medicinalvirksomheden opkøbt et areal på 71.700 kvm til udvikling.

Novo Nordisk åbnede selskabets forsknings- og udviklingscampus i Måløv i 1991 med omkring 300 medarbejdere. I dag kan områdets bygninger rumme mere end 2.300 ansatte, men virksomheden udbygger fortsat i Ballerup Kommune. Fredag den 20. februar 2015 indbetalte Novo Nordisk yderligere 48 millioner kr. for endnu en bid areal i Måløv til udbygning af deres aktiviteter.
 
Ballerup Kommune har haft grunden til salg i nogle år, og borgmester Jesper Würtzen hilser aftalen, som Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 26. januar, velkommen.
 
- Det glæder mig, at Novo Nordisk fortsat udvider deres virksomhed i Ballerup Kommune. Med købet af grunden er Novo Nordisk med til at styrke udviklingen af det nye erhvervsområde ved Kildedal Station i Måløv. Det ligger i fin forlængelse af vores erhvervsstrategi, siger Jesper Würtzen.

NB! Hospitalsudvikling i København for 30 milliarder. Konferencen afholdes d. 12. marts 2015.
 
- Indtægterne fra salget af grunden er samtidig et godt bidrag til den udbygning af infrastrukturen og udvikling af byområderne, som vi har sat i gang i Ballerup Kommune, fortsætter Jesper Würtzen.
 
De i alt 71.670 kvm, som Novo Nordisk overtager per 1. marts 2015, ligger ud til Måløv Byvej mellem Jungshøjvej og Novo Nordisks nuværende arealer. I området er Novo Nordisk allerede i gang med en større udbygning til 750 millioner kr. i form af forskningscenteret Diabetes Research House, som forventes at være klar til indflytning i begyndelsen af 2016.

Her vil 350 medarbejdere vil få deres daglige gang i de 2 laboratoriefløje, samt en bygning med kontorarbejdspladser. Derudover omfatter det 3 etager høje byggeri et auditorium med plads til 450 personer. Arkitekter på byggeriet er Rambøll og RH arkitekter, mens Aarsleff er entreprenør.


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligudvikling i Jylland

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ny udbudslov KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Ungdomsboliger på et modent marked