En historisk ejendom på 6.000 kvm med mulighed for udvide med yderligere 2.700 kvm erhverv midt i nationalparken Kongernes Nordsjælland er netop sat til salg.

Nu er der mulighed for at erhverve en helt speciel ejendom omgivet af slotte, klostre, et par UNESCO verdensarvssteder og landets største bestand af vilde dådyr. Nyrupgaard fra 1600-tallet er netop sat til salg hos Danbolig Erhverv Johnny Hallas. Her får man 6.000 kvm herskabelige bygninger på en 32.000 kvm stor grund lige midt i nationalparken Kongernes Nordsjælland med både kontorer, showroom og lager.

Nyrupgaard ligger i Kvistgård tæt ved Helsingør og har fået et prisskilt på 40 millioner kr. Ejendommen indeholder hovedbygning, showroom, 4 lagerbygninger, kantine og administration.

- Vi er glade for at have denne unikke ejendom i Nordsjælland til salg. Det er ikke hver dag, man får mulighed for at tilbyde noget med så meget historie. Det er en del af den lokale kultur og sjæl og har lagt rammer til personer og virksomheder, der har defineret området heroppe, fortæller partner, Johnny Hallas, hos Danbolig Erhverv i Hillerød.

NB! Lyngby: De store projekter. Konferencen afholdes d. 21. maj 2019.

Nyrupgaard har gennem historien haft en lang række prominente ejere. I 1700-tallet boede skovridderen i Kronborg Amt, Christian Nielsen, her. Han afløste Jacob Zøllner, der var mest kendt fra svenskekrigene, hvor han sammen med amtsforvalter Hans Rostgaard, arkitekt Hans Van Steenwinckel og præsten Henrik Gerner dannede en modstandsgruppe mod den svenske besættelsesmagt. Senere flyttede flere virksomheder indenfor design og beklædning ind. Fra 1941 til 1952 var det slipsefabrikanten Søren Skifter, og de sidste 20 år har både Menu og Carli Gry boet i ejendommen. I 2001 overtog tøjfirmaet Noa Noa Nyrupgaard, hvor de har hovedsæde.

- Nyrupgaard er en sjælden oase i et helt særligt naturskønt område og trods den historiske status, er området i udvikling. Erhvervsministeriet har netop udpeget Kvistgård som et af kun 3 områder i Hovedstaden, hvor der ønskes vækst og udvikling med større erhvervsbyggerier med videre. Vi er helt sikre på, at Nyrupgaard også fremover vil forblive en ejendom med sin helt egen fornemme karakter i et udbygget Kvistgård og i resten af Nordsjælland, fortæller erhvervsmægler, Lisbeth Spindler, hos Danbolig Erhverv.

NB! Kontorudvikling: Kontorer i det digitaliserede arbejdsmarked. Konferencen afholdes d. 18. juni 2019.

Lejere følger med
Ejendommen sælges med en 10-årig uopsigelig domicillejekontrakt med nuværende ejer og beboer, tøjfirmaet, Noa Noa, der ønsker at blive boende som lejere.

- Det kræver den rette køber, som måske skal findes hos en investor med en forkærlighed for det unikke, og interesse i at gøre en god og fremtidssikret forretning. Det skal vi nok finde, for det her er noget helt særligt og samtidig en rigtig attraktiv investeringsejendom, der kan bruges til mange formål, siger Lisbeth Spindler.

Slotte og UNESCO-beskyttet natur
Nyrupgaard ligger omkranset af nationalparken Kongernes Nordsjælland. Et område på størrelse med Langeland, der indeholder både Kronborg og Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland. Begge attraktioner er erklæret UNESCO verdensarv. En af landets største skove, Gribskov, og Danmarks 2 største søer, Arresø og Esrum Sø, er også en del af nationalparken.

Se ejendommen her.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i Jylland

Stormflodssikring af by- og landområder

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS