Den nu tidligere investeringschef fra EDC Erhverv Poul Erik Bech, Steen Storgaard Møller, skal stå i spidsen for Nordicals Aarhus. Det sker i forlængelse af Nordicals ambitioner om at udvide sin forretning inden for Capital Markets samt forstærke sin unikke lokale forankring.

Nordicals øger fokus på investorsegmentet i landets næststørste by, når Steen Storgaard Møller den 1. september bliver ny indehaver i forretningen. Han har en stærk baggrund fra den finansielle branche, hvor han bl.a. har været afdelingsdirektør i Jyske Bank i Risskov. Udover den finansielle sektor har han arbejdet hos entreprenør- og projektudviklingsvirksomheden KPC. Senest kommer han fra en stilling som investeringschef hos EDC Erhverv i Aarhus, hvor han har haft ansvaret for rådgivning af investeringskunder og salg af investeringsejendomme. Dermed er det et solidt netværk, den nye indehaver bringer med sig.

- Nordicals er traditionelt en stærk spiller på det lokale marked i Aarhus. Det skal vi fortsætte med at være. De senere år har vi haft succes med at tiltrække nye investorer til Aarhus med mere nationalt og internationalt sigte. Disse investorer skal vi endnu tættere på, og netop her kan jeg med mit netværk forhåbentligt styrke forretningen yderligere, siger Steen Storgaard Møller.

Administrerende direktør hos Nordicals, Erik Andresen, ser frem til samarbejdet.

- Med Steen får vi en stærk spiller med på holdet, som har kompetencerne til at matche den tiltagende konkurrence i branchen. Steen er stærk i sin tilgang til capital markets-segmentet og har samtidig mange års erfaring med markedet i Aarhus, så han passer godt ind hos Nordicals, der er forankret med unik, lokal indsigt, siger han.

NB! Jylland: Bofællesskab og nye boformer - ideer, planer og finansiering. Konferencen afholdes d. 23. oktober 2019.

Siden Nordicals skiftede navn fra Nybolig Erhverv i starten af året, har kæden haft fokus på at styrke sin forretning inden for capital markets samt at cementere sin rolle som den erhvervsmægler i landet med størst fokus på lokal forankring og indsigt.

- Nordicals handler om mennesker. Og netop de personlige relationer bliver vores modtræk mod den skærpede konkurrence. Vi har stærke relationer i branchen, som kombineret med et meget højt kompetenceniveau bliver vores adgangsbillet til markedet,” siger Steen Storgaard Møller.

- Både kunder og kolleger kommer til at nyde godt af Steens kompetencer. Han er inkluderende og har et stort fokus på kommunikation både eksternt og internt. I vores dialog har han allerede udtrykt store ambitioner for forretningen i Aarhus, siger Erik Andresen.

- Der er fortsat et meget markant placeringsbehov for likviditet sammenholdt med begrænsede alternative investeringsmuligheder. Derudover ser det ud til, at renteniveauet forbliver lavt, og jeg er derfor overbevist om, at markedet også i de kommende år vil være interessant. I den forbindelse kan Nordicals noget særligt, da vi rådgiver inden for alle aspekter af branchen for erhvervsejendomme. En del af mit fokus vil ligge i at segmentere kunderne for at kunne tilbyde den rette service til kunder med meget forskellige behov. Her skal vi arbejde hårdt for at tage markedsandele. I den forbindelse påtænker jeg at udvide teamet i Aarhus i den nærmeste fremtid, siger Steen Storgaard Møller.

Ved overtagelsen den 1. september af Nordicals Aarhus fik Steen Storgaard Møller titlen som indehaver og træder samtidig ind i Nordicals Erhvervsudvalg.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning