Krigen i Ukraine og de coronarelaterede nedlukninger i Kina har på dramatisk vis forværret udsigterne for verdensøkonomien i år. Dansk økonomi står godt rustet, men kan ikke undgå at blive ramt, siger Nordeas eksperter i den netop offentliggjorte prognose, Nordea Economic Outlook.

- Krigen i Ukraine og de omfattende Covid-relaterede nedlukninger i Kina har forværret udsigterne markant for verdensøkonomien i år. På den baggrund har vi nedjusteret skønnet for verdensøkonomien i år betragteligt. Fra 4,1 procent i januar til nu 3,3 procent. I 2023 venter vi en yderligere afmatning i verdensvæksten til 3,2 procent og som følge af nærheden til krigszonen er det især Europa, som rammes på væksten, lyder det fra Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea.

For Danmarks vedkommende ventes BNP i år at stige med 3,5 procent. Det er højere end i januar-prognosen. Opjusteringen skyldes dog alene, at væksten blev voldsomt høj i 4. kvartal 2021. Det giver et såkaldt stort overhæng på BNP ind i 2022 og altså anledning til en teknisk opjustering af væksten.

Milliardbyggeri i Helsingør, Nivå og Whiskybæltet. Konferencen afholdes den 10. november 2022.

- Vi forudser også, at dansk økonomi bliver ramt af de høje priser på energi og råvarer samt mangel på mange materialer og varer til brug i blandt andet industrien. Dertil kommer de højere renter, som betyder stigende finansieringsomkostninger for virksomheder og husholdninger, ikke alene herhjemme, men overalt i den globale økonomi. På den baggrund har vi nedjusteret vækstskønnet for dansk økonomi i 2023 fra 2 procent i januar til nu blot 1 procent, forklarer Helge J. Pedersen.

Husholdningerne kommer under pres fra den kraftige stigning i inflationen, som har nået det højeste niveau siden 1985.

- Vi vurderer dog, at inflationen er tæt på toppen, men at den i resten af 2022 fortsat vil være betydeligt højere end i årene op til coronakrisen. Konkret forventer vi, at en familie med 2 børn vil få en ekstraregning på omkring 20.000 kr. i år i forhold til sidste år. Det er markant, siger Helge J. Pedersen.

Som følge af den høje inflation er centralbankerne blevet stadig mere opsatte på at bremse udviklingen inden den bliver selvforstærkende. Den amerikanske forbundsbank, Fed, er allerede begyndt at hæve renten, som ventes at være nået op på 3,5 procent ved slutningen af prognoseperioden. ECB skønnes at komme med den første rentestigning i 11 år til juli og vil fortsætte, så indlånsrenten er nået op på 1,25 procent ved udgangen af 2023.

Kalundborg: et vækstcenter for enden af Kattegatforbindelsen. Konferencen afholdes den 6. september 2022.

- Nationalbanken vil følge trop og dermed står en lang epoke med negative renter for sin afslutning. De lange renter er allerede steget markant på forventningerne om de pengepolitiske stramninger, men toppen er ikke nået endnu, siger Nordeas cheføkonom.

De stigende renter og leveomkostninger vil også få betydning for boligmarkedet, som står over for en afmatning efter nogle rødglødende år.

Her er forventningen, at huspriserne vil udvikle sig sidelæns over prognosehorisonten. Samtidig må det ikke glemmes, at de nye regler for boligbeskatning træder i kraft ved indgangen til 2024. Det vil også ramme boligpriserne, især i dyre dele af landet.