Ny leder af Norconsults konstruktionsafdeling med stillingsbetegnelsen Head of Structural Engineering er hentet hos NCC.

Zeinab Hamedy er tiltrådt som leder af Norconsults konstruktionsafdeling med stillingsbetegnelsen Head of Structural Engineering. Hun kom til den rådgivende ingeniørvirksomhed efter en stilling i bygge- og anlægsvirksomheden NCC som afdelingschef for konstruktionsafdelingen.

Zeinab Hamedy er uddannet civilingeniør fra DTU med speciale i bærende konstruktioner og har tidligere været fagansvarlig på større, velansete byggeprojekter – blandt andet på prestigeprojektet Papirøen i Københavns Havn.

Flade tage. Konferencen afholdes den 10. oktober 2023.

Ansættelsen er en styrkelse af Norconsults konstruktionsafdeling, der yder rådgivning inden for bærende konstruktioner med et øget fokus på bæredygtige materialevalg og optimering af ressourcer.

- Jeg ser meget frem til at stå i spidsen for afdelingens udvikling og til at samarbejde med alle mine nye kollegaer. Ambitionen er at styrke fagligheden i afdelingen, øge antallet af medarbejdere, skabe glade medarbejdere og udklække flere certificerede statikere, siger Zeinab Hamedy.

Parkeringsløsninger. Konferencen afholdes den 25. maj 2023.

Selv er Zeinab certificeret statiker til KK 2 samt KK 3-4, og hendes speciale er statiske beregninger samt kontrol og godkendelse af statisk dokumentation. Zeinab fungerer desuden som faglig bedømmer for nye certificerede statikere samt udfører årlig overvågning af certificeret statikere. Ved siden af arbejdet hos Norconsult tager Zeinab Hamedy en akademiuddannelse i ledelse ved Cph Business.

I Norconsult får Zeinab Hamedy ansvaret for i alt 18 medarbejdere, men det er forventningen, at afdelingen vokser til 25 medarbejdere inden for det kommende år.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.