Et nyt byggeri med boliger, erhverv og detailhandel på Nordhavnen i Horsens kan nu begynde efter Nybolig Erhverv Horsens’ salg af Nopa-bygningerne til OMJ Ejendomme.

Siden fabrikkens opførsel i 1921 er der blandt andet blevet produceret og bearbejdet kondenseret mælk, mælkepulver og smør på Strandpromenaden 2 i Horsens. Men det er slut nu. Næsten 100 år efter fabrikkens opførelse sælger Nopa Nordic, der i dag er Nordeuropas største producent af vaske og rengøringsmidler, deres bygning og grund i Horsens. Udviklingen af grunden er nu med til at skabe rammerne for udviklingen af en ny bydel på Nordhavnen.

Nybolig Erhverv Horsens’ medindehaver Per Ahlgreen har formidlet salget af Strandpromenaden 2. En proces, der startede for 4,5 år siden, hvor administrerende direktør Henrik Karup Jørgensen fra Nopa Nordic valgte Nybolig Erhverv Horsens med deres visionære oplæg til at sælge ejendommen.

- Vi havde ikke travlt med at sælge ejendommen. Vi kunne have solgt ejendommen hurtigt, men vi var ikke interesserede i et hurtigt salg - vi ville også have indflydelse på, hvad der skulle være på grunden. Derfor valgte vi Per Ahlgreen fra Nybolig Erhverv Horsens, der havde det mest visionære oplæg for ejendommen. Et oplæg, som ikke kun indebar at sælge grunden, men også formidlede de muligheder, der lå i lokalplanen for opførelse af boliger og en helt ny bydel i Horsens, siger Nopa-direktør Henrik Karup Jørgensen.

NB! Vejle investerer 11 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 13. juni 2018.

- Jeg havde mit første møde med Henrik Karup Jørgensen i februar 2013. Den 28. oktober 2014 underskrev OMJ Ejendomme en købsaftale med en option for godkendelse af rammelokalplanerne for udviklingen af Nordhavnen. 3 år senere er rammelokalplanerne nu endelige på plads, og spadestikket til 1. etape af byggeriet i Nordhavnen er nu taget, fortæller en glad Per Ahlgreen.

Lokalplanen for Nopa-grunden giver mulighed for at bygge 77.000 kvm boliger, erhverv og detailhandel. I første omgang bliver der bygget 157 lejligheder og en Meny dagligvareforretning.

- Der har været snak om, at der nu forsvinder arbejdspladser fra byen, men faktum er, at der netto kommer en del flere arbejdspladser til. Alene Meny får behov for cirka 70 fuldtidsansatte - måske flere - og tænk på, hvor mange der bliver involveret i byggeriet de kommende år, siger Per Ahlgreen.

Det er en lidt vemodig, men samtidig stolt og tilfreds direktør, der nu forlader Horsens.

- Fabrikkens medarbejdere er igennem hele processen blevet orienteret om salget af ejendommen, og vi hjælper vores medarbejdere med at komme videre i deres arbejdsliv. Blandt andet er 2 operatører fra Horsens blevet tilbudt stillinger på vores fabrik i Hobro. Det er selvfølgeligt trist, at vi forlader fabrikken og byen, som vi kom til i 1990, men fabrikken var ikke længere til at drive effektivt som forretning, siger Henrik Karup Jørgensen..

- Vi er stolte over og tilfredse med, at der nu kommer flere arbejdspladser på grunden. På den måde er vi med til at udvikle en by, som vi i flere årtier har været en stor del af, slutter han.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i Jylland