Efter en konstitueringsaftale mellem Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre, Alternativet, Venstre og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative er borgmesterposterne i København blevet fordelt.

Frank Jensen fortsætter som overborgmester, Enhedslisten beholder sine 11 mandater og Ninna Hedeager Olsen overtager teknik- og miljøborgmesterposten efter Morten Kabell. Aftalen indebærer at Dansk Folkeparti mister deres borgmesterpost.

– Det er utroligt, at vi har konsolideret vores fordobling fra sidste valg. Vi fik 1.760 flere stemmer end i 2013 og står fortsat som det næststørste parti i København. Det giver os en stærkere mulighed for at trække byen i en retning, hvor vi prioriterer samfundets mest udsatte, i stedet for afgiftsrabatter til erhvervslivet, siger Ninna Hedeager Olsen.

NB! Almene boliger til 16 milliarder i København - udvikling og byggeri. Afholdes d. 30. januar 2018.

Hun er nu klar til at sætte sig på posten som teknik- og miljøborgmester, som derved fortsat vil tilhøre Enhedslisten.

– Efter 4 år med Enhedslisten på teknik- og miljøborgmesterposten er der flere cyklister end bilister i byens centrum, og hele 91 procent af københavnerne bruger andre transportmidler end biler. Vi er kun lige begyndt. Med dette valg har Enhedslisten sikret vores plads i forsædet, når det handler om grønne områder, billige boliger og miljøvenlige trafik. Jeg ser frem til at stå i spidsen for en grønnere og mere socialt retfærdig by, slutter Ninna Hedeager Olsen.

Ninna Hedeager Olsen afløser på teknik- og miljøborgmesterposten Morten Kabell, som ikke genopstillede. I Magasinet KBH har hun tidligere givet udtryk for, at hun vil kæmpe for flere billige, almene boliger, men samtidig slår hun fast, at det ikke må gå ud over byens grønne områder. Det gælder blandt andet også Strandengen og campinggrunden på Amager Fælled, som hun vil friholde for byggeri.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i Jylland

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS