I forvejen er Niels Bohr Bygningen gået 1,3 milliarder kr. over budgettet, men det bliver yderligere mindst 290 millioner kr. dyrere end forventet.

Byggeriet af Niels Bohr Bygningen, der skal rumme store dele af Københavns Universitets naturvidenskabelige fakultet, nærmer sig hastigt sin afsluttende fase. Hundredvis af håndværkere arbejder på byggepladsen hver eneste dag, og den tekniske overdragelse af byggeriet fra entreprenøren til Vejdirektoratet – den såkaldte AB92-aflevering – er netop blevet afholdt.

Desværre har udgifterne til at færdiggøre bygningen vist sig at være større end det budget med indlagte reserver, som var udarbejdet, da Vejdirektoratet overtog ansvaret for byggeriet den 1. januar 2018. Derfor vil der blive forelagt et aktstykke for Finansudvalget med anmodning om tilførsel af yderligere midler til byggeriet. Det reviderede budget lyder på 2,9 milliarder, men der vil ifølge Finans blive brug for mindst 290 millioner kr. ekstra.

- Det er vi naturligvis meget ærgerlige over. Vi havde meget gerne været dette aktstykke foruden, siger projektdirektør Erik Stoklund Larsen fra Vejdirektoratet.

- Lige siden vi overtog projektet, har vi haft stor fokus på økonomien. Vi må dog konstatere, at det har været dyrere at færdiggøre byggeriet, end antaget da vi overtog projektet– også selv om der ved vores overtagelse forelå en rapport, som beskrev projektet, siger han.

NB! Konfliktløsning ved byggeopgaver. Kurset afholdes d. 23. januar 2020.

Fordyrelsen skyldes primært 2 ting. For det første har genopretningsarbejderne efter entreprenøren Inabensa vist sig mere omfattende end ventet. Hele tiden er der kommet nye ting til, som skulle rives ned og genopføres pga. fejl i arbejder udført af Inabensa. Især har det taget betydeligt længere tid end ventet at udskifte ventilationskanaler i stedet for dem, Inabensa etablerede. Og i det hele taget har det vist sig nødvendigt at lave stort set alt Inabensas arbejde om fra grunden.

For det andet har det været vanskeligt at holde den fornødne fremdrift ved udskiftningen af ventilationskanalerne i laboratorierne på grund af vores krav til den meget høje kvalitet af det færdige arbejde.

Hvad angår selve arbejdet med at færdiggøre Niels Bohr Bygningen, så er der høj aktivitet på byggepladsen – og det vil fortsætte hen over sommeren uhindret af ferieperioden.

- Lige siden vi overtog projektet, har vi kørt med en meget stram styring af arbejderne, siger Erik Stoklund Larsen.

- Vi har over 400 håndværkere i gang på byggepladsen, og der arbejdes også i weekenderne for at færdiggøre byggeriet, påpeger han.

Vejdirektoratet forventer at overdrage bygningen til Københavns Universitet i løbet af efteråret.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligudvikling i Jylland

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS