Danica Ejendomme er netop kommet med en ny bæredygtighedsstrategi. I den forbindelse har Newsec Property Asset Management det seneste år hjulpet Danica Ejendomme med at skabe datagrundlaget for strategien.

Med et mål om at mindske ejendomsporteføljens CO2-udslip med knap 70 procent i 2030, set i forhold til 2019, har Danica Ejendomme i deres nye bæredygtighedsstrategi udstukket en række ambitiøse mål mod langt mere klimavenlige ejendomme.

For at nå målsætningerne skal Danica Ejendomme bruge viden om klimabelastningen fra ejendomsporteføljen. Derfor har Danica Pension indgået et samarbejde med Newsec om at gennemføre løbende energiovervågning og CO2-benchmark af 81 bolig- og erhvervsejendommene samt en automatiseret rapporteringsløsning, udviklet af Newsec, der samler data fra pensionsselskabets ejendomme.

- Vores bæredygtighedsstrategi kommer til at sætte et aftryk i forhold til vores nybyggeri, men i høj grad også i vores eksisterende ejendomsportefølje, hvor vi vil energioptimere for at skabe så CO2-neutrale ejendomme som muligt. Sammen med Newsec samler vi viden og udvikler intelligente løsninger, der kan bidrage positivt ved at sikre en reduktion af vores ejendommes klimabelastning og sikre både energibesparelse og en værdiskabelse, der giver god mening i et afkastmæssigt perspektiv, siger Michael Nielsen, administrerende direktør for Danica Ejendomme.

Newsec har i mere end 10 år stået for administrationen og driften af størstedelen af Danica Pensions ejendomsportefølje.

- I Newsec har vi allerede en stor mængde af data om vores kunders ejendomme, og vi ved, hvad den enkelte ejendom indeholder, fordi vi drifter den hver dag. Når vi kombinerer den viden med vores nye digitale rapporteringsplatform, Newsec Property Knowledge Center, står vi med en meget stærk løsning for Danica Ejendomme, hvormed vi kan fastlægge realiserbare mål og konkrete handlinger for nedbringelsen af CO2-emissionen fra ejendommene, siger Thomas Hejde, afdelingsdirektør for Building Performance Management hos Newsec.

JYLLAND: TRÆ - højhusbyggeri og større projekter - udfordringer, løsninger og økonomi. Konferencen afholdes den 27. april 2021.

Konkret analyseres datamængderne fra ejendommene i Newsec Property Knowledge Center, og baseret på disse kan man se om en ejendoms ressourceforbrug afviger fra gennemsnittet. Det kan eksempelvis være, at varme- eller elforbruget er unormalt højt i forhold til ejendommens alder, størrelse eller brug. Samtidig er det muligt at afdække, præcis hvor stor en CO2-besparelse en ejendom kan opnå ved for eksempel renovering eller et stifte til grøn strøm.

En bæredygtig udvikling af ejendomsporteføljen vil også medføre stor værdi for både ejendomsinvestorerne og lejerne. En nedbringelse af CO2-udledningerne betyder lavere driftsomkostninger og energiforbrug, hvilket vil styrke ejendommenes værdiansættelse.

Aftalen mellem Danica Ejendomme og Newsec løber over 3 år, og varetages af Newsecs energi- og indeklimaspecialister. CO2-opgørelserne omfatter aktuelt digitaliserede el-, vand- og varmedata fra den danske portefølje som omregnes til CO2. Desuden beregnes CO2 emission fra affald, lejemålsindretninger og administration, således at den opgjorte CO2-udledning omfatter det samlede CO2-aftryk for en ejendom i drift. Ud over det stærke datagrundlag ligger den store styrke i den indbyggede intelligens i systemet. En intelligens, som bygger på viden fra stærke fagfolk og et indgående kendskab om sammenhæng mellem data og virkeligheden ude på ejendommene.

Newsecs nye rapporteringsløsning, Newsec Property Knowledge Center, er omdrejningspunktet for aftalen og består af intelligent driftsovervågning og benchmarking af ejendomsporteføljen på 714.000 kvm.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Den nye Planlov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Køge: det store byggeboom frem til 2032